Pandekager med rugmel
Brød og bagværk

Pandekager med rugmel

15. februar 2010
af Beagle Iuel-Brockdorff
Disse pandekager er en anelse sundere end almindelige pandekager, da de er bagt med rugmel. Rugmelspandekagerne er gode til mad, men kan også serveres med sødt.

Cirka 30 stk.

Det skal du bruge til pandekager med rugmel

2 æg
Ca. 5 dl kærnemælk
½ tsk salt
50 g smør
150 g rugmel
100 g sigtemel
2 tsk bagepulver
Smør til bagning

Sådan laver du pandekager med rugmel

Kom æg og kærnemælk i en skål og pisk salt og smeltet smør i.

Sigt de to slags mel og bagepulver og pisk det i, til dejen er glat.

Bag pandekagerne små og lidt tykke, på en varm pande i lidt smør.

Server med fx sirup, syltetøj, creme fraiche og kaviar, eller - som her - flødeost og chili.

Læs også