Pandekage-kage
Desserter

Pandekage-kage

4. december 2011
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
En totalt fedtet dessert, der gør både børn og voksne meget glade! Og god at have, hvis Rasmus Klump skulle komme forbi. Prøv pandekage-kagen!

Pandekage-kage(kage til 6-8 personer)

INGREDIENSER300 g mel100 g sukker½ tsk. kardemommekorn af ½ stang vanilje1 knsp. fint salt½ l mælk2 ægsmeltet smør til stegning

Prøv også: Pandekager med 3 slags fyld

ENDVIDERE3 dl friskpresset appelsinsaft2 dl sukker1 glas nøddecreme, f.eks. Nocciola eller Nutella (400 g)revet appelsinskal og hakkede pistaciekerner til pynt

Pandekage-kage: Sådan gør du

Kom mel, sukker, kardemomme, vaniljekorn og salt i en skål, og rør det sammen. Pisk mælk og æg sammen, og pisk stille og roligt mælkeblandingen i melet. Pisk hele tiden, så det ikke klumper.Steg pandekagerne i smeltet smør på en varm, 20 cm stor slip let-pande. Du får ca. 20 pandekager.Kom imens appelsinsaft og sukker i en kasserolle, og lad det simre i 10-15 minutter, til du har en fin, tyk sirup.Lad siruppen køle lidt af.Smør nøddecreme mellem pandekagerne, og arrangér dem i en høj stak. Overhæld dem med appelsinsirup, pynt med appelsinskal og pistacier, og servér straks. Skær pandekagerne som lagkagestykker - husk servietter.

TIP: Pandekagerne kan laves dagen før og lunes, inden du lægger kagen sammen.

Prøv også: Portvinssyltede svesker