https://imgix.femina.dk/media/article/noeddebunde.jpg
Mad

Nøddebunde med brombær

20. august 2009
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Er superlækker - både som dessert eller bare som lidt sødt til kaffen

NØDDEBUNDE MED BROMBÆR I VANILJESKUM
100 g blødt smør
100 g rørsukker
1 æg
50 g finthakkede hasselnødder
60 g hvedemel
kornene fra ½ vaniljestang
1 knsp. hjortetaksalt

FYLD
125 g brombær
½ liter piskefløde
2 spsk. flormelis
korn af ½ god vaniljestang

Pisk smør og sukker hvidt. Tilsæt æg og nødder. Bland hvedemel, hjortetaksalt og vanilje, og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber.
Tegn cirkler på ca. 8 cm i diameter på bagepapir lagt på en bageplade. Smør dejen tyndt ud i cirklerne med en dejskraber. Bag bundene midt i ovnen ved 200° i ca. 4 minutter. Hold øje med dem, de skal være flotte gyldne, men ikke brændte. Lad bundene køle af på bagepapiret, der først fjernes, når kagen lægges sammen. Pisk fløden stiv med lidt flormelis og vaniljekorn. Læg en bund nederst, kom vaniljeskum på, derefter bær, så endnu en nøddebund, vaniljeskum, og slut af med nogle flotte bær.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også