trifli
Mad

3 x trifli - på den sunde måde

22. marts 2018
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Her får du 3 opskrifter, så du kan spise trifli morgen, middag og aften. En knasende udgave til morgenmad, en med jordbær og is og en klassisk version med kompot og creme.

3 x SUND TRIFLI

KNASENDE MORGENTRIFLI 2 pers. 10 min.
https://imgix.femina.dk/soe1812-trifli-1.jpg
DET SKAL DU BRUGE 50 g Crunchy Mysli, Easis 20 g kokosflager 300 g græsk yoghurt 2 % 125 g bær SÅDAN GØR DU Rist kokosflagerne på en tør pande. Bland myslien med kokosflagerne. Fordel yoghurten, bærrene og myslien lagvis i 2 glas og servér med det samme. Energi pr. person: 304 kcal. Fordelt på: fedt 30 %, protein 22 %, kulhydrat 50 %
ÆBLETRIFLI 4 pers. 40 min.
https://imgix.femina.dk/soe1812-trifli-2.jpg
DET SKAL DU BRUGE 300 g æble i tern, ca. 3 stk. Sukker ½ stang vanilje 15 g smør 25 g nødder 1½ dl havregryn 1 æg 1 spsk. hvedemel ½ stang vanilje 2 dl minimælk SÅDAN GØR DU Skær æblet i tern og bring dem i kog sammen med 4 spsk. sukker og ½ vaniljestang. Lad det simre 5-10 min. Lad blandingen køle af. Smelt 75 g sukker på en pande ved lav varme, tilsæt 15 g smør og lad det bruse op. Vend hakkede nødder og havregryn godt rundt i sukkerblandingen. Lad det køle af. Pisk æg, 1 spsk. sukker, hvedemel og vaniljekorn fra den anden halvdel af vaniljestangen sammen. Varm mælken op til kogepunktet og hæld den i æggeblandingen lidt ad gangen under omrøring. Kom massen tilbage i gryden og varm den op til kogepunktet, til konsistensen er tyk og cremet. Lad cremen køle af. Fordel æblekompot, knas og creme lagvis i 4 glas og servér. Energi pr. person: 351 kcal. Fordelt på: fedt 23 %, protein 7 %, kulhydrat 70 %
JORDBÆRIS-TRIFLI 2 pers. 15 min
https://imgix.femina.dk/soe1812-trifli-3.jpg

DET SKAL DU BRUGE

200 g vaniljeis, f.eks. Easis 375 g jordbær 2 spsk. konc. hyldeblomstdrik 20 g små marengs SÅDAN GØR DU Skyl og nip bærrene. Findel 125 g jordbær med en stavblender, rør vaniljeisen i og sæt massen i fryseren. Skær resten af bærrene i mindre stykker og vend dem i hyldeblomstdrikken. Lav kugler af isen og fordel lagvis i 2 glas med bær og knust marengs. Servér straks. Energi pr. person: 232 kcal. Fordelt på: fedt 20 %, protein 9 %, kulhydrat 71 % PRØV OGSÅ: Jordbær-trifli med ristet marcipan
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også