Sundt majsbrød med salattern
Foto: Bjørn Jakobsen
Majsbrød med salattern (Tid: 15 min. + 45 min. Hævning + 20 min. Bagning)
Ingredienser
(Til 1 brød, bagt i 18 x 25 cm form, mindst 10 skiver)
25 g gær
2 dl kærnemælk
1 tsk salt
2 æg
100 g majsgryn eller minutpolenta
2½ dl majs
150 g salattern, fedtfattig variant
200 g hvedemel
Fremgangsmåde
1. Rør gæren ud i kærnemælk. Tilsæt salt, sammenpisket æg, majsgryn og -kerner samt salattern.
2. Lad det trække i 10 min. og rør hvedemelet i. Kom dejen i en lille form (ca. 18 x 25 cm) med bagepapir og lad det hæve i 45 min.
3. Bag brødet i en 210 grader varm ovn i ca. 20 min., afkøl og nyd brødet friskbagt og gerne lunt.
Energi pr. skive: 178 kcal.
Fordelt på: protein 20%,
kulhydrat 65%, fedt 15%
Hvad synes du om denne opskrift?
Giv et antal stjerner oppe i hjørnet, eller skriv din kommentar nederst.