Kålbrød
foto: Bjørn Jakobsen
Kålbrød (TID: ca. 2 timer inkl. hævning og bagning)
Ingredienser
150 g hvid- eller savoykål
1 løg
Olie til stegning
25 g gær
2 dl vand
1 tsk salt
1 tsk honning
1 tsk eddike
Ca. 450 g hvedemel
Mælk til pensling
LÆS MERE: Kast dig over kål, og find efterårets 6 bedste kålopskifter her
Fremgangsmåde
Skær kålen i tynde strimler.
Pil løget og skær det i tynde skiver.
Sautér kål og løg i fedtstof under omrøring - det skal blive blødt uden at tage farve.
Rør gæren ud i lidt af vandet. Hæld resten af vandet, kål, salt, honning og eddike i. Ælt mel i dejen, til den bliver smidig og slipper bordet. Lad den hæve overdækket i ca. 45 min.
Ælt dejen igennem, form den til et rundt brød og sæt det på en bageplade med bagepapir. Pensl med mælk og drys lidt mel over.
Bag brødet i ca. 45 min. ved 200 grader. Stik med en tynd pind, evt. strikkepind, i brødet for at se, om det har fået nok. Afkøl brødet på en rist.