Brød og bagværk
25. oktober 2013

Honningbomber

Honningbomberne er gode til at flække og smøre med smør, som man oprindelig gjorde. Spis dem til en kop god te. Der er revet æble i dejen, så de ikke bliver for tørre
Af: af Susanne Palmqvist
Honningbomber

Foto: Henrik Freek Christensen

Honningbomber ca. 15 stk.

INGREDINESER

125 g honning (gerne lyng- eller rapshonning)
100 g mørk sirup
2 fintrevne æbler
1 æg
1½ dl kærnemælk
saft af ½ + fintrevet skal af 1 økocitron
400 g hvedemel
½ tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 spsk. st. kanel
1 tsk. st. tørret ingefær
2 tsk. st. kardemomme

FYLD
30 g pomerans, finthakket
20 g sukat, finthakket
75 g rosiner, finthakket
3 spsk. flydende honning (f.eks. lynghonning)

Opskrift - sådan laver du honningbomber

1. Smelt honning og sirup sammen i en gryde (det må endelig ikke koge, bare smelte sammen).

2. Kom revet æble i den varme honning-sirup-blanding. Lad det køle let af.

3. Pisk æg og kærnemælk sammen, og rør det i honningen sammen med citronsaft og citronskal. Lad blandingen køle helt af.

4. Bland alle tørre ingredienser godt sammen, og rør dem i honning-sirup-blandingen.

5. Vend dejen ud på et mel-drysset bord. Form den til en pølse, og bred den ud til ca. 30 cm. Rul den ud til en plade på ca. 35 x 18 cm. Bland pomerans, sukat og rosiner, og drys det over. Dryp honning over, og rul dejen sammen.

6. Dejen er lidt klistret, så brug godt med mel på hænder og bord. Skær ca. 15 stykker, og læg dem i muffinforme med bagepapir, eller læg dem på en bageplade på bagepapir (så bliver de lidt fladere). Bag dem i en 240° varm ovn i ca. 12 minutter. Løft dem ud af formen, og køl af på en rist. Flæk bollerne, og spis dem med smør. Kan fryses eller opbevares i en plastpose eller kagedåse.

PRØV OGSÅ: Grove scones med frugt og nødder

Læs mere om:

Læs også