Chokolademoussekage (25 min/hviletid 1 døgn)
INGREDIENSERBUND1 æske Bastogne-kiks (260 g)75 g smør2 spsk. flydende honning
CHOKOLADEMOUSSE500 g mørk chokolade¹⁄₃ dl stærk, friskbrygget kaffe3 spsk. appelsinsaft½ l piskefløde
PYNTkakaopulver
Opskrift - sådan laver du chokolademoussekage
1. Bund: Hak kiksene fint i en foodprocessor. Smelt smør og honning i en gryde ved svag varme, og rør det sammen med kiksekrummerne. Pres massen sammen i bunden af en springform (diameter 24 cm). 2. Chokolademousse: Smelt chokoladen over et vandbad sammen med kaffe og appelsinsaft, og rør, til massen er jævn. Lad chokolademassen afkøle i 5 minutter. Pisk fløden til skum. Rør ¹⁄₃ af flødeskummet i chokoladen for at gøre den lind. Vend omhyggeligt resten af flødeskummet i chokoladen med let hånd, til de hvide striber forsvinder. Hæld chokolademassen over kiksebunden i springformen, og stil kagen i køleskabet i et døgn. 3. Servering: Frigør kagen fra siderne med en lang, skarp kniv dyppet i vand. Drys sigtet kakaopulver på toppen, og servér kagen køleskabskold.
PRØV OGSÅ: Hvid chokolademousse