
Mad
Bananbrød med tranebær, mandler og kokos
31. marts 2015af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Lækkert og saftigt brød der får et frisk pift fra tranebær - få opskriften på bananbrød med tranebær, mandler og kokos her
Bananbrød med tranebær, mandler og kokos (4 små brød)
Hvis du ikke har små forme som her, kan du bage ét stort bananbrød i en 2-liters form. Så skal brødet bages ca. 50 minutter i ovnen.
DET SKAL DU BRUGE TIL BANANBRØD
125 g smør 175 g rørsukker 2 æg 3 modne bananer 100 g soltørrede tranebær 150 g hvedemel 150 g kokosmel 2 tsk. kanel 2 tsk. bagepulver 100 g mandler 4 små rugbrødsforme kokosflager til drysOpskrift - sådan laver du bananbrød med tranebær, mandler og kokos her
Forvarm ovnen til 175°. Pisk smør og sukker sammen. Pisk æggene i, 1 ad gangen. Mos bananerne, og vend dem i dejen. Tilføj tranebær. Bland mel, kokosmel, kanel og bagepulver i en anden skål. Hak mandlerne groft, og rør dem i melblandingen. Vend melblandingen i dejen. Smør 4 små rugbrødsforme, og fordel dejen i dem. Drys med kokosflager, og bag brødene i ovnen i 25-30 minutter. Stik en kødnål i brødene og tjek, om de er færdige. Der må ikke hænge våd dej fast på nålen, når du trækker den op. PRØV OGSÅ: Et godt alternativ til bananbrød er en saftig banankage med chokolade. Få opskriften her