Glaseret okseculotte. Lækker gæstemad.
Aftensmad

Glaseret okseculotte

Af Julie Hey 8. juni 2017
Foto: Betina Hastoft
En glaseret okseculotte vil fryde dine gæster, og med denne opskrift er der kød nok til 10 personer.

10 pers.15 min. + ovn- og trækketid

2 okseculotter a ca. 1.400 g4 spsk. brun farin1½ spsk. salt25 g smør1 dl olivenolie2 fed hvidløg6 rosmarinviste

Sådan tilbereder du den glaserede okseculotte:

Tænd ovnen på 175°.Puds kødet og rids det øverste fedtlag. Rør brun farin med salt og gnid blandingen ind i det ridsede fedtlag. Smelt smørret på panden og brun kødet på alle sider i ca. 3-5 min. Start med fedtsiden. Tag de to stege af panden.Rør olivenolie med hakket rosmarin og presset hvidløg. Smør kødet ind i krydderolien og lad det marinere i en frysepose i et par timer eller natten over i køleskabet.Læg stegene i et fad med lidt afstand og stik evt. en lille tandstik i stegens tynde ende. Steg kødet i ovnen i ca. 50 min.Tag det ud og lad det hvile udækket på køkkenbordet i 20 min.Skær kødet i tynde skiver fra den spidse ende (den med tandstikken) og næsten til midten. Drej kødet 90 grader og skær videre i tynde skiver.Servér til en god sommersalat.

Til din okseculotte kan du f.eks. servere denne græske salat.