Mad
15. juli 2015

Ærtepuré med hvid fisk

En let og sommerlig ret til terrassen
Af: Julie Hey
https://imgix.femina.dk/media/article/aertepure-med-hvidfisk.jpg

Foto: Bjørn Jakobsen

TID: 20 MIN

Opskriften er til 4 personer

Ingredienser:

4 dl frosne ærter

1 lille blomkålshoved

3 spsk smør

2 spsk piskefløde

Salt, peber

600 g sandart eller torsk

Rugmel

1½ dl bælgede grønne ærter

Evt. ærtespirer og radiser

Fremgangsmåde:

Optø ærterne. Skær blomkålen i små buketter.

Kom ærter og blomkål i en lille gryde med 1 spsk smør og rist det i et par min. Dæk akkurat med vand og lad det koge op i 8 min.

Mos grøntsagerne groft, tilsæt 1 spsk smør og fløde.

Smag til med salt og peber og hold puréen varm.

Skær fisken i fire stykker og vend dem i rugmel.

Rist dem på en pande i smør i et par min. på alle sider, til de er gennemstegte.

Tilsæt de friske ærter i ærtepuréen og anret den med stegt fisk.

Pynt evt. med radiser og friske ærtespirer.

Læs også