https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/lungeprim.jpg
Træning og kost

Overlev lungekræft … i Hovedstaden!

25. september 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Skulle man blive ramt af lungekræft, er det med at være bosat i hovedstadsområdet. Her er overlevelsen nemlig langt større end i resten af landet.

Det er langt fra ligegyldigt, hvor du bor henne, hvis du bliver ramt af alvorlig sygdom. I hvert fald ikke, hvis det er lungekræft, viser en detaljeret analyse af i rapporten 'Behandlingsindsats og relateret overlevelse ved lungecancer 2008 - 2010'. Rapporten gennemgår samtlige tilfælde af lungekræft, der er registreret i Dansk Lunge Cancer Register i perioden. Og der er tale om en stor, fælles arbejdsindsats. Rapporten er nemlig lavet i samarbejde mellem lungekræftlæger fra hele landet og er den mest omfattende og grundige af sin slags. Den gennemgår næsten 12.000 tilfælde af den meget alvorlige sygdom, der kræver hurtig behandling, hvis patienten skal overleve sygdommen. Og der er stor forskel mellem regionerne, skriver www.cancer.dk.

Forskel på folk
I Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er dødeligheden op til 20 procent højere end i Hovedstaden. Blandt andet fordi, der er forskel på, hvem der får tilbudt den mest effektive mulighed for helbredelse - nemlig operation, ligesom der også er forskel på, hvordan og hvornår de enkelte regioner bruger kemo- og strålebehandlingen, viser rapporten. Hovedstadens gode resultater skal selvfølgelig komme alle landets lungekræftpatienter til gode, og derfor skal sygehusledere i resten af landet sørge for at organisere deres indsats, så de når samme høje niveau, siger kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.

Ros til kræftlægerne
Og ligesom Kræftens Bekæmpelse er begejstret for den brugbare rapport, er landets lungekræftlæger det også. I hvert fald udtaler Leif Vestergaard Pedersen, at han allerede har hørt fra læger, der er glade for rapporten, også selvom de måske selv ligger i den lave ende. Den anviser nemlig nogle veje for de forskellige regioner til at nå et endnu højere niveau, og uden den omfattende registrering var forskellene på regionerne måske aldrig fundet, siger direktøren for Kræftens Bekæmpelse og roser landets kræftlæger.
"Det er en forbilledlig måde at modtage en i virkeligheden ret skarp kritik på. Så er det bare med at komme i gang med forandringerne. Det skylder vi patienterne," siger han.

Vidste du …
- at lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i landet med omkring 4300 hundrede nye tilfælde årligt?
- at lere mænd end kvinder rammes af sygdommen, men forekomsten er stigende for kvinder?
- at for 80 procent af kvinderne og 90 for mændene skyldes sygdommen rygning.?
- at andre årsager til sygdommen kan være asbest, luftforurening, radon og røngtenbehandling?

Kilde: www.cancer.dk

"Støt brysterne!" - og kampen mod brystkræft!


Læs også "Her er maden, du skal ha'!"

… eller "Kan anoreksi kurere kræft?"

Smut forbi Shoppen!

Læs også