https://imgix.femina.dk/media/a3e96a928c16442fb039ed3b7498fae5.jpg
Træning og kost

Opskrift på Chokolademousse med chili

22. januar 2012
af Redaktionen
Foto : Thinkstock
Sødt og spicy inspireret af det økologiske køkken

Af og til skal man forkæle sig selv, og når man så vælger at gøre det, kan man lige så godt få det absolut bedste ud af det. Vi har fundet en lækker opskrift på chokolademousse med chili, bestående af de bedste økologiske ingredienser.

Chili er kendt som den bedste slankemakker, og ydermere er det i løbet af de sidste par år blevet en hyppig set ingrediens i chokoladeopskrifter. Vi giver dig herunder opskriften på en lækker og nem chokolademousse med chili. Du skal kun bruge få ingredienser som mange i forvejen vil have i deres køkken. Indholdet af opskriften kan du selv modificere til dine ønsker og behov.

Ingredienser til chokolademousse med chili

  • 1 stor sød kartoffel (200 g)
  • 1 plade (100 g) Valrhona mørk chokolade (85 %)
  • 30 g økologisk smør
  • Reven skal af ½ økologisk appelsin
  • 1-2 spsk. cherry eller cognac (kan undlades)
  • ½ rød chili
  • 1 økologisk pasteuriseret æggeblomme
  • 2 økologiske pasteuriserede æggehvider

Få Brødrene Prices opskrift på Mississippi mud pie

Sådan tilbereder du chokolademousse med chili

Skræl kartoflen og skær den i små stykker. Kog den i meget lidt vand (lige i bunden på gryden, så den nærmest bliver dampet). Tricket er ikke at koge den for meget - når den er lige til at stikke i uden modstand, er den klar. Vi skal bruge 200 g most kartoffel (brug blender, foodprocessor eller stavblender).

Skær chilien i bittesmå stykker (pas på øjnene). Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt smørret i den varme chokolade og rør det sammen med kartoflen, spiritus (eller appelsinsaft), appelsinskal, æggeblomme og chili. Du kan vælge at stoppe her, stille den koldt og spise den i denne nougatagtige udgave. Der skal kun lidt til for at få varmen frem i kinderne og få smagsløgene til at juble.

En lettere og mere mousseagtig udgave får du ved at piske et par æggehvider og med meget let hånd vende dem sammen med cremen, inden du stiller den på køl. Er supergod til en varm, ikke sødlig, te.

Se opskriften på : Cheesecake med rabarber-jordbærmarmelade

Læs også