Tænk positivt-tanken spreder får os til at jagte lykken mere intenst end nogensinde før – og endda prøve at finde den i kriserne
Elsk din krop

Tænk negativt – og bliv lykkelig

Tænk positivt-tanken får os til at jagte lykken mere intenst end nogensinde før – og endda prøve at finde den i kriserne. Intet tyder dog på, at vi er blevet gladere.

To kvinder sidder i en bus. Samtalen går trægt, indtil den ene med forgrædte øjne udbryder, at hun er blevet fyret samme dag og er rasende over det. Så rasende, at hun ikke kan finde ord for det.

"Jeg synes, du skal se det som en gave. I dag starter du et nyt og bedre liv," kvidrer den anden afværgende. "Du kommer ingen vegne med at være vred."

Et andet eksempel: En kvinde skriver på Facebook, at hun efter tre års ægteskab har forladt sin mand og er ude af flippen over det.
En af hendes Facebook-veninder skriver to minutter efter tilbage: "Godt for dig, endelig er du en fri og gladere kvinde."

Læs også: Hella Joof's 3 vigtigste leveregler

Misforstået opmuntring

Begge bemærkninger er uden tvivl ment kærligt og opmuntrende. Men måske var det slet ikke opmuntring, de to kvinder havde brug for. Måske ville de bare have lov til at rase ud. Det er nogle gange svært at få lov til nu om dage.

"Kravet om, at vi altid skal se livets store kriser som noget positivt og tale positivt om dem, har spredt sig som en epidemi," siger debattøren og forfatteren Marianne Eilenberger.

I et debatindlæg i Politiken skrev på et tidspunkt om de farer, hun ser ved denne epidemi. Responsen var overraskende stor.
I debatindlægget skriver hun, hvordan hun især har svært ved at sluge den lyserøde, optimistiske stemning, kvinder med brystkræft ofte føler sig tvunget ind i.

"Selv om der intet videnskabeligt belæg er for det, ses muntre og positive tanker som afgørende for, at man kan overleve brystkræft. Derfor formanes mange af disse kvinder til at holde op med at være negative og se positivt på deres sygdom. Og hvis de ikke kan det, bliver de ensomme og isolerede og føler sig skyldige," opsummerer hun i sit indlæg.

Læs også: 3 gode øvelser: Skru ned for selvkritik og op for kærlighed

Hold din optisme for dig selv

Som svar fik hun næsten 30 mails fra kvinder, der var alvorligt syge og lettede over, at der endelig var nogen, som turde sige højt, hvor hårdt det var altid at skulle prøve at se lyst på tilværelsen.

"De mails rystede mig og gjorde mig ked af det," siger Marianne Eilenberger.

"Jeg anede ikke, at problemet var så stort. Kan du forestille dig noget værre end at gå rundt med en sygdom i kroppen, hvor man måske dør fra sine børn, mens de er små? Det må være det hæsligste i verden. Men på grund af den her epidemi kan mange ikke få lov til at vise deres vrede over for omgivelserne. Det er fint at være optimistisk, hvis man er sådan indrettet. Problemet opstår, når optimismen absolut skal overføres til andre."

 

Tillykke med fyringen

Marianne Eilenberger mener, at vi lyver over for hinanden, når vi påstår, at alvorlig sygdom kan betragtes som noget positivt.

"Der er flere, der har skrevet til mig, at de har fået at vide af pårørende og veninder, at de er nødt til at være optimistiske, hvis de vil være raske. Jeg synes, det er sadistisk. Og i øvrigt løgn. Kræften er komplet ligeglad med, om man går rundt og traller eller sidder i et hjørne og græder. Det sidste er nok det, jeg selv ville gøre, hvis jeg blev alvorligt syg. Man lægger et ekstra pres på de syge med det her krav, og måske ville de få det bedre af at få lov til at forholde sig til realiteterne."

 

Positive tanker - verden over

Det er ikke kun herhjemme, den positive tænkning har bredt sig som en steppebrand. I USA er den over det hele.

Marianne Eilenberger er blevet inspireret til sit debatindlæg af den amerikanske forfatter Barbara Ehrenreich, der i bogen "Smile Or Die" har skrevet om sine oplevelser, da hun for en del år siden fik brystkræft. Hun begyndte at kigge sig rundt efter oplysninger om sygdommen og undrede sig over den påtrængende optimisme, der herskede på hjemmesider og i selvhjælpsbøger om emnet.

Hun ser det som forholdsvis harmløst at bilde kvinder ind, at de kan komme ud på den anden side af sygdommen, smukkere, mere sexede og mere feminine. Men farligt, hvis kvinder føler, de er nødt til at være glade for at blive raske.
Reaktionen kan også blive desto voldsommere, hvis optimismen viser sig grundløs, og de ikke bliver helbredt.

Det overdrevne 'optimisme-pres' rammer ifølge Barbara Ehrenreich også mange andre grupper. F.eks. de arbejdsløse. Hun beskriver, hvordan mennesker, der har mistet deres job og med ekspresfart er på vej mod et liv i fattigdom, får besked på at se deres situation som en gave. Ved at være positive bliver de bedre tilpas og får helt sikkert også nemmere et job, lyder påstanden fra optimist-guruerne.
Resultatet er, at mange arbejdsløse føler, at det udelukkende er deres egen indstilling, der er noget galt med, hvis de har problemer med at finde et arbejde.

 

Universet er ligeglad

"Herhjemme er det også blevet lidt forbudt at sige, at det er svært at være arbejdsløs, og at man kan blive deprimeret over at modtage afslag efter afslag," siger Marianne Eilenberger.

"Vi bliver påduttet, at vi skal opleve alle vores kriser som en fantastisk mulighed for selvudvikling. Men sådan er det jo ikke. Folk føler helt naturligt vrede og sorg, når de møder stor modstand. Hvis vi konstant skal undertrykke de negative følelser, kan vi nemt ende med at få svært ved at håndtere virkeligheden."

Holdningen bag den positive tænkning er, at du skal smile til verden, for så smiler den nok tilbage.

"Men sandheden er, at universet derude er komplet ligeglad med os. Det er ikke sådan indrettet, at det tildeler os minus- og bonuspoint, alt efter hvor glade og gode vi er. Ting sker bare. Folk får kræft, små børn kommer ud for ulykker, og det er ikke nogens skyld. Hvis man lever længe nok, vil man blive slået rundt af livet på den ene eller den anden måde. Hvis vi skal bruge alle vores kræfter på at se det som en fantastisk mulighed for at udvikle os, har vi ingen energi tilbage til at håndtere katastroferne og stå dem igennem," siger Marianne Eilenberger.
Hun kan ikke lade være med at se den positive tænknings fremmarch som et udtryk for, at vi måske ikke længere orker at forholde os til hinanden.

"Måske magter vi ikke at lytte til den veninde, der lige er blevet diagnosticeret med kræft og gerne vil give udtryk for sin vrede eller angst. Eller vi orker ikke at tilbyde at gøre rent hos hende, næste gang hun er inde til en undersøgelse. Det er nemmere at komme med en strøm af gode råd, som hun ikke har bedt om."

 

En enkelt vej til rigdom

Tænk som en vinder, ikke en taber, lyder sloganet fra de fortalere for positiv tænkning, der også mener, at metoden kan bruges til at blive rig.

I USA er der udkommet hundredvis af selvhjælpsbøger med anvisninger på, hvordan man kan øge sin formue ved tankens kraft alene.
En af de mest berømte er "The Secret - hemmeligheden" af Rhonda Byrne.

Her beskrives al snak om lave lønninger, arbejdsløshed og gammel gæld som dårlige undskyldninger. Det virkelige problem er i dit hoved. Ved at nedkæmpe din indre pessimisme får du adgang til en kraft, der kan forandre dit liv og gøre dig rig. Magter du ikke det, er du selv ude om det, hvis det går dig skidt.

Intet taler for, at det er rigtigt. Men selv hvis det var, er rigdom så vejen til lykke?

 

Er du gladere nu?

Det spørgsmål stiller en anden berømt oprører mod positiv tænkning, den engelske skribent Oliver Burkeman i sin bestseller "The Antidote - Happiness for People Who Can't Stand Positive Thinkning" (det kan oversættes til: "Modgiften - lykke for folk, der ikke kan udstå positiv tænkning").

Oliver Burkeman har noteret sig, at vi vesterlændinge egentlig er forbavsende dårlige til at finde lykken, når man tænker på, hvor mange kræfter vi bruger på at jage den. Trods utrolige fremskridt er der ingen tegn på, at vi i dag er gladere, end folk var før i tiden.

Der er intet galt med at være optimist, skriver han, men måske bliver man nemmere lykkelig ved at holde op med at jagte lykken og skrue ned for sine forventninger.

 

Jeg elsker mig

I sin bog fortæller Oliver Burkeman om en undersøgelse, hvor folk blev delt op i to grupper. Dem med et lavt selvværd og dem med et højt. Alle blev bedt om at gentage for sig selv: "Jeg er en elskelig person." Det viste sig, at dem med et lavt selvværd blev endnu mere ulykkelige af at gentage sætningen, mens det ikke gjorde den store forskel for dem med et højt selvværd.

Vi er forskellige, er hans konklusion, og har brug for at tackle modgang på forskellige måder. Nogle bliver tændt af at sætte sig fantastiske mål. Andre har det bedre med at se mulighederne for fiasko i øjnene og vil have lov til at forestille sig, hvor galt det kan gå. Disse sortseere kan, har det vist sig, være fuldt ud lige så tilfredse og lykkelige som optimisterne.

 

Nyttige sortseere

På samme måde er der også brug for både optimister og pessimister på en arbejdsplads. Men også her vinder den positive tænkning frem og har gjort det svært for dem med en kritisk indstilling at komme til orde.

"Der er en tendens til, at al kritik bliver kaldt brok," siger Marianne Eilenberger.

"Indimellem sker der ting på arbejdspladser, hvor man tænker: Hvorfor er der ikke en medarbejder, der har stoppet det her vanvid. Men måske er det, fordi det er blevet moderne at dømme kritik ude."

Igennem de sidste ti år er anerkendelsesbølgen, management-udgaven af positiv tænkning, skyllet ind over danske arbejdspladser og har fået ledere og medarbejdere til at fokusere mere på at rose hinanden.

En undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 viser, at de fleste medarbejdere er glade for den nye ledelsesstil. Men der er også dem, der synes, den kan blive for meget.

Rasmus Willig, lektor på Roskilde Universitets Center, har debatteret, hvordan positiv tænkning virker på arbejdsmarkedet.

"I sig selv er der intet galt med at fremme den positive stemning," siger han.

"Men det er noget skidt, hvis nogle medarbejdere får en fornemmelse af, at de får mundkurv på, og føler sig udstillet som klynkere og ufleksible, når de påpeger helt reelle problemer."'

 

Udfordringer - ingen problemer

Bl.a. havde han talt med en pædagog, der havde sygemeldt sig, fordi hendes leder havde forbudt sine medarbejdere at bruge negativt ladede ord eller være kritiske. Pædagogen orkede ikke længere at være glad på kommando.

På den måde kan arbejdsgivere også bruge positiv tænkning til at undertrykke kritik og problemer, der skulle have været taget vare på.

"Igennem de sidste år har vi fået et væld af nye succesformler på, hvordan vi bliver lykkeligere, mere effektive og positive. Men vi er nødt til at spørge os selv, om verdenen overhovedet kan deles op i sort og hvidt på den måde," siger Rasmus Willig.

Personligt tror han ikke på, at der findes én metode, vi kan bruge til at tackle hele det hav af udfordringer, vi står over for i vores liv.

Læs også: 10 tegn på, at du lider af udbrændthed

Et dummere samfund

Marianne Eilenberger er enig i, at den positiv tænkning nemt bliver ensidig.

"Vi kan ikke alle sammen være optimistiske go-get-it-typer, og det ville også være dybt anstrengende, hvis vi var det. Vi har brug for at være forskellige og brug for, at nogen af os er kritiske og højlydt rasende. Ellers bliver vi et dummere samfund," siger hun.

Læs mere om: