Maj Wismann, parterapeut: Så sig dog nej!

Du kender det måske godt. Venindeaftaler, der arrangeres og overholdes, selv med hovedpine og søvnunderskud. Børn, der bestemmer farten og får sat dig i sving med at servicere. Naboen, din mor, din kæreste ... alle kræver ind, og du giver og giver uden rigtig at få noget tilbage.

Og siger ja, når du egentlig mener nej. Det er dér, du godt må smide den ellers så populære ja-hat og trække i en lidt anden model, foreslår sexolog og parterapeut Maj Wismann, der møder masser af klienter, der ikke er gode til at sætte grænser. Og så bliver man meget nemt alt for travl.

Er du dig selv utro?
"Døgnet har altså kun 24 timer, og hvis man ikke lærer at træne nej-musklen, kan man risikere at blive både bitter og overbebyrdet og ende som en slatten klud, der ikke kan mærke sig selv," lyder det fra Maj Wismann. Ja, hun kalder det endda at være utro med sig selv, når man ikke tør reagere på de følelser, man har.

"Kæresten og omgivelserne gør jo bare det, de altid har gjort, og dét, du giver dem lov til at gøre, så hvis du f.eks. har sex med din kæreste uden overhovedet at have lyst, kan det risikere at give bagslag. Du kan nemlig ende med at blive sur og indebrændt og gå rundt og være sur på ham uden egentlig at vide hvorfor."

Frem med nej-hatten!
Alle har brug for at lade op og ikke tilfredsstille andre menneskers behov hele tiden, og så er det sådan set underordnet, om det er veninderne, kæresten eller nogle andre, der tager energien, forklarer hun.
Men det er under alle omstændigheder vores egen 'skyld' - og vi skal selv lære at sætte vores grænser.

"Sig dog fra, hvis du ikke orker fodboldkampen hver lørdag, eller hvis du faktisk ikke har lyst til at gå i biografen i aften," råder Maj Wismann.

"Det er da hundrede gange sjovere at komme hjem til an glad kæreste, fordi du har fået lov at være dig selv, slappe af, få noget tid alene, eller hvad dine ønsker nu måtte være. Og det kan sagtens være sådanne småting, der æder din energi."

Træn dig til et nej tak!
Under alle omstændigheder handler det om at blive bevidst om, at du kunne blive langt bedre til at droppe 'ja, selvfølgelig gør jeg da lige det'-sætningerne eller i hvert fald skrue lidt ned for mængden af dem. Også selvom du måske har slæbt rundt på hensynsbetændelsen hele livet som en dårlig vane fra barndommen. Og lige som så mange andre dårlige vaner, kræver det tid at kommer uskikken til livs. Til gengæld kan du sikkert sætte lidt ekstra ind på energi-kontoen.