https://imgix.femina.dk/media/b70d6b8406114df4a50f25b69b070d81.jpg
Selvudvikling

Kiromanti – sandhed eller sniksnak?

27. maj 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Lysende logik eller ren hokus pokus? Sikkert er det i hvert fald, at millioner af hænder verden over er blevet læst igennem flere tusinde år.


Håndlæsning
"Chciros" betyder "hånd". "Manteia" betyder "spå". Sat sammen bliver det - næsten - til dét ord, vi kender som kiromanti. Eller håndlæsning. Dét, som nogen kalder for en kunstart, andre en spådom, en hel del et håndværk - og lige så mange for tom snak. Under alle omstændigheder er det en ældre herre, vi taler om.

Kiromanti for viderekomne
Dengang, for længe siden, var kiromanti højt respekteret i Indien, hvor det blev benyttet af læger, filosoffer og vismænd, som mente at have opfundet et billedsprog i hænderne, hvor de kunne læse folks historie og fremtid. Også i Ægypten var der begejstring. Især blandt faraoerne, som mente, at alle havde talentet for at læse hænder.

Hemmelige håndflader
Faraoerne lærte håndlæsningen fra barnsben, som man lærte at gå og tale, fordi det jo var et glimrende redskab til at sikre sig mod løgn og bedrag. Selv viste faraoerne aldrig deres håndflader frem. De blev nemlig opfattet som gudelige og troede derfor på, at et kraftigt, hvidt lys i hænderne ville afsløre deres guddommelige evner i en sådan grad, at det det menneskelige øje ville smadres.

Med sandheden mellem hænderne
I Kina var det primært lægerne, som respektfuldt spurgte hænderne til råds for at sikre sig en diagnoses rigtighed, mens de græske håndlæsere var omrejsende og drog fra familie til familie for at hjælpe dem ud af problemer af enhver art. Lidt på samme måde som i Danmark, hvor det var kræmmere, der rejste omkring og læste sandheden i folks hænder.

Håndlæsning for folket
Den kristne kirkes begejstring var dog til at overse, og håndlæsningen, som blev opfattet som en ond gerning, forsvandt i en periode, til den igen dukkede op som underholdning i finere kredse i 1800-tallet. Senere udbredte sigøjnerne interessen og fascinationen blandt almindelige mennesker.

Er der noget om snakken?
Kort fortalt går kiromanti ud på at fortolke de linjer og mønstre, der aftegnes i hånden.
For håndlæseren er håndfladernes markeringer impulser og nerveenheder fra hjernen, som løber ud i hånden, og de betragter hænderne som et spejlbillede af ejerens personlighed tilstand - både fysisk og mentalt. Nogle tegner billederne i hånden, mens andre blot læser.

Dit helt eget aftryk
Ligesom alle fingeraftryk er unikke, er heller ikke to hænder ens, og håndens udseende er et 'her og nu'- billede, som kan ændre sig hurtigt. Linjer og tegn forandres med tiden, præcis som fingre og håndflader kan blive tykkere og tyndere, og derfor læses hænder ofte forskelligt fra gang til gang. Men jo stærkere markeret en linje er, jo stærkere er dét eller de karaktertræk, der knyttes til den, så hvis en linje bliver brudt, kan det vise vanskeligheder i de områder af tilværelsen, der knytter sig til linjen.


DINE LINJER

Livslinjen handler om din livskraft og ikke om, hvornår du dør. Den viser nye familieforhold, flytning, vigtige begivenheder og forandringer.
Hjertelinjen handler altid om kærlighed, Til dig selv, til andre, til livet. Hvor god er du til at mærke kærligheden, hvor kræsen er du?
Den kan forhindre - eller sørge for - at du gør det godt i dit kærlighedsliv.
Hovedlinjen handler om evner, talenter, styrker og ressourcer. Den kan også fortælle om din jordforbindelse eller mangel på samme.
Skæbnelinjen viser din karriere, din succes og dine fiaskoer.
Har du en markant skæbnelinje, tyder det på, at du er meget dynamisk.

Kilde: netspirit, Wikipedia, Krumme Håndlæser

SILKEHUD ELLER MASKULIN ENERGI?

Det er ikke så slemt, som det lyder … men har du 'huller' og hårsække på overhånden i stedet for blød silkehud, har du en meget maskulin energi. "Jeg kan selv, jeg vil selv" er dit motto, og du begår dig gerne - og nemt - på mænds områder. Du er selvstændig, handlekraftig, har 'kællingepotentiale' og kan være noget af en mundfuld - især for mænd. Til gengæld kan du sagtens klare dig selv.


Læs også