https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/juli/haenderprim.jpg
Selvudvikling

Hvad hænderne kan fortælle: Håndlæsning af forfatter Kristina Stoltz

6. juli 2014
af Krumme Håndlæser & Malene Fich Weischer
fotos: privat + Shutterstock
En håndlæsning kan nok for nogen lyde lige lovligt alternativt, men mange oplever det faktisk som lidt af en øjenåbner, når de lægger hænderne foran en professionel håndlæser. Følg med, når Krumme Håndlæser giver forfatter Kristina Stoltz en håndlæsning.

Sådan ser hun ud. Forfatteren Kristina Stoltz, som bl.a. har skrevet den bogen "Èt kød", som er en stribe dampende hede erotiske fortællinger.

Jeg mødte hende til hendes søsters polterabend under et lyserødt, dryssende kirsebærtræ. Jeg var igang med at forklare om brudens linjer i hendes hænder og var rundt til alle hendes veninder og hendes søster Kristina, som jeg faldt pladask for.

Forfattergafler og star quality

Jeg siger tit til folk, at de har forfattergafler og star quality. Jeg siger det, fordi linjerne er i deres hænder. Vi kan have de forskellige talentlinjer mange steder i vores hænder, men fordi vi har disse linjer er det ikke ensbetydende med, at vi selv føler, vi kan eller rent faktisk har lyst til at skrive eller lave de andre ting, vi er skide gode til. Og nogle skal have fjernet så meget angst, blokeringer og præstation, før de overhovedet kan mærke følelsen af lysten til at skrive.

Men Kristina her, hun har linjer, jeg sjældent får lov til at se. Jeg elsker, når folk stikker ud fra mængden. Kristina har ikke bare én hovedlinje, to hovedlinjer, men fire. F-I-R-E!!! Wtf?? Det er jo for vildt.

Hvad er en hovedlinje?

Hovedlinjen er den linje i dine hænder, der løber ud i håndfladen. Den starter mellem din pegefinger og tommelfinger. Enten løber den lige ud i håndfladen eller også skråner den dybere ned i håndfladen.

Hovedlinjen handler om dit arbejde. Det, du kan lide at beskæftige dig med. Er den oppe i hånden er du blandt andet administrativ, rationel, praktisk, logisk tænkende, analyserende og forskende. Skråner den, er du mere til det kreative og drømmende, og er sikkert indlevende, kunstnerisk, psykologisk, filosofisk og spirituel interesseret.

Nå, tilbage til Kristina Stoltz med de fem hovedlinjer. Prøv at se om du kan finde hendes linjer.


Jeg er helt med på der er mange linjer. Fra midten af pegefingeren og tommelfingeren og ned, starter din underbevidsthed i dine hænder. Det gør Kristinas også. Det vil sige, at samtlige af hendes hovedlinjer ligger dernede i hendes underbevidsthed. Hun har en ret stor håndflade, så der er et stort underbevidst univers af mange drømme, følelser, indre liv, længsel, forestillingsevne, indlevelsesevne, fantasi og eventyr. Så det er ikke så underligt hun er blevet forfatter.

I den underbevidste verden

Det lyder jo dejlig eventyrligt det hele. Meeen det er ikke helt nemt at være i den underbevidste verden hele tiden. Når man er dernede det meste af tiden, er det hårdt at komme ud i den virkelige verden. I den virkelige verden føles det som om, der er bedømmelser, kritik, penge, kamp og konkurrence og en forestilling om, hvordan folk ser på en og bedømmer en, og så altid lige når man er aller mest blottet og sårbar.

Heldigvis er Kristina også logisk tænkende, rationel og hendes linjer er så tydelige, hvilket giver hende en fantastisk styrke. Så selv om hun kan komme ned og vende, lige som os andre følsomme sjæle, så er hun god til at være en hård banan og gøre det, hun føler for, alligevel.

Hvis du sidder og føler præcis de beskrevne følelser så lyt med her. For nogle gange har man brug for et redskab til at styrke sig med. Jeg vil anbefale dig enten krystal healingen eller en eliksir af kyanitte (de to blå) okseøje (de brune) rutil kvarts (de to gennemsigtige med guld streger) moball (de sorte kugle)

Denne blanding er god for selvtilliden, den får sig et boost, kommunikationen mellem krop, sind og ånd bliver klar og tydelig. Den er sprængt sprængfyldt med nosser og gå på mod. Eliksiren kan drikkes på tungen eller i vand. To pipetter morgen, middag og aften over en periode på ca. 14 dag. Det er flydende terapi og bestemt ikke en sød lille trylledrik. Det er kun hvis du seriøst vil arbejde med dig selv, at du skal drikke den. Hvis du er interesseret, kan du købe eliksiren her.


Læs meget mere om håndlæsning og om Krumme selv på Krummes.com


Vil du selv prøve en håndlæsning?

Få læst din hånd af Krumme og hør, hvad hun har at fortælle ved en 20 minutter lang telefonsession. Det er nemt, og du kan gøre det hele hjemme fra sofaen.
Pris kun 340 kr.

Læs også