https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/februar/karrieretype-prim.jpg
Karriere og penge

Hvilken karrieretype er du?

18. februar 2013
af Karriererådgiver Anne Marie Valentin
foto: All Over og Privat
Ordet ”karriere” kan hurtigt komme til at lugte lidt af jakkesæt og direktionsgange, men i virkeligheden har vi jo alle sammen en karriere. Også selvom vi står mellem to jobs. Se her, hvad din karrieretype er.

Ordet "karriere" betyder noget forskelligt for de fleste. Rigtig mange synes, at "karriere" kun er for dem, der fører deres arbejdsliv længere end de fleste af os gør og bliver f.eks. chefer, selvstændige, direktører, advokater osv.

OM ANNE MARIE VALENTIN

Jeg hedder Anne Marie og er Oestogens nye karriererådgiver.

Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.

I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.

I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.

Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.

Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.

Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.

Men når det kommer til stykket har vi jo alle sammen en karriere. Forløbet på arbejdsmarkedet kan være blevet afbrudt - i kortere eller længere tid - og der kan dukke forskellige andre bump op på vejen. Men så godt som alle vil på et tidspunkt have berøring med arbejdsmarkedet.

Den såkaldte Decision Dynamics Karrieremodel™ er en model, som afdækker dine karrieremotiver og forestillinger om hvad en god karriere indeholder, og som jeg ofte bruger i mit arbejde for at hjælpe med at afdække, hvordan mine klienter bliver gladest i deres arbejdsliv.
Ifølge modellen er der fire forskellige karrieretyper. Kan du genkende dig selv i nogle af dem?

Karrieretype 1. Eksperten:
Karrierevalget gøres én gang for alle - man er rettet mod en bestemt form for beskæftigelse. At bevæge sig 'opad' i hierarkiet betyder mindre for oplevelsen af succes. Det afgørende er at mestre og fordybe sig i de færdigheder, den viden og de arbejdsopgaver, der knytter sig til ekspertens valg af beskæftigelse.


Karrieretype 2. Den Lineære karrieretype:
Du fokuserer på at komme "opad" i den organisation du arbejder i og du er ambitiøs og vil være leder for medarbejdere, sidenhen leder for ledere og måske er den største ambition at blive direktør. At skabe resultater, at have magt og at blive forfremmet er vigtigt.

Karrieretype 3. Den udvidende karrieretype:
Både udvikling af dig selv og andre er vigtig. Karrierevalget udvikles gennem en række beskæftigelsesområder og vil typisk vare fra 3 - 5 år. Hvert nyt valg bygger oven på tidligere valg med det formål at udvikle nye færdigheder i en sidelæns beslægtet bevægelse. Et eksempel kunne være HR-medarbejderen der i en periode arbejder med rekruttering, derefter med outplacement og sidenhen med employer branding.

Karrieretype 4. Episodikeren:
Du afprøver ofte og gerne nye arbejdsområder, organisation og/eller job. Variation og uafhængighed er vigtigt for dig og dine karrierevalg medfører hyppige forandringer. Nogle vil kalde dig en "flakker" og dine arbejdsforhold vil typisk have en varighed á 1-4 år. Variation er en fremtrædende drivkraft.
?
Det er nødvendigt at kende sig selv, for at få et tilfredsstillende jobliv. Og hvis du er i tvivl, kan disse begreber forhåbentlig hjælpe dig med at forstå dine prioriteter og din eventuelle trang til at afprøve nye jobområder eller fordybe dig endnu mere.

Vi bruger den bedste og det meste af vores vågne tid af døgnet på jobbet, derfor er det vigtigt at din karriere matcher dine præferencer for det gode arbejdsliv.

Læs mere om din Karriere i næste uge og få input og gode råd hér på Oestrogen.dk igen i næste uge.

LÆS OGSÅ: Gratis bog til dig: Bliv en gladere kollega

HUSK: Fra syg til selvstændig - på rekordtid!


LIGE NU I SHOPPEN:

Er du i tvivl om dine valg? Prøv en kombineret clairvoyance/coaching session hos Gitte Sparsø, kr. 600.

Se mere her

Læs også