update
Liv

Vi må gøre, hvad vi vil med vores kroppe. Men kan man kun være smuk, hvis man vil betale for det?

17. april 2024
af Cecilie Fuhlendorff, vært på femina update
Foto: Elena Hybel Colding
Hvis du har en rynke, kan du nemt få den fjernet, og er læberne for små, så findes der filler. Du kan også få løftet ansigtet, hvis det hænger efter en slankekur, og sidder næsen forkert, kan du få den rettet.

Det er nemmere end nogensinde at lave om på sit udseende, hvis du kan betale for det, og kosmetiske indgreb stiger kun i popularitet.

Diskussionen om, hvad det gør ved os, at vi nemt kan lave om på, hvordan vi ser ud, stiger samtidig i takt med indgrebenes popularitet.

For selvom en stor del af os godt kan blive enige om, at man må se ud og gøre med sin krop, som man har lyst til, så er der også flere af os, der kan blive bekymrede over, om vi virkelig kun kan være smukke, hvis vi lægger tusindevis af kroner og sprøjter diverse ting ind i kroppen.

En af dem er 26-årige Anna Sofie Harboe Andersen. Hende og skønhedsekspert Silke Grane er gæster i ugens afsnit af femina update.

"Den grimme veninde"

"Den grimme veninde"

Femina update | 31 min

Læs også