Vi fejler alle - også i trafikken

Forleden morgen løb jeg ind i en møgsur trafikant. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi er blevet mere stressede eller morgensure - synes ikke, jeg stødte på så mange tidligere.
Jeg skal være ærlig , jeg lavede ganske givet en fejl. Jeg er ikke helt sikker, men havde jeg vidst det, havde jeg virkelig ikke gjort det, og det er sådan cirka i det felt, jeg mærker forurettelsen, og lige nøjagtigt derfor, jeg reagerede, som jeg gjorde. Til stor fortrydelse for min yngste.

Jeg kommer kørende ud fra en bivej, holder og venter, og så vidt jeg ser, er der fri bane, så jeg svinger til venstre og ud på den større vej. Et halvt sekund senere knalder en bil forbi mig med 80 i timen helt, helt tæt op ad mig. Jeg blev virkelig forskrækket. Længere fremme er der et lyskryds, og der bliver rødt. Så da jeg kører op på siden af den bilist, der lige har forskrækket mig, stiger jeg ud, går over og banker på hans rude og beder ham rulle ned. Det gør han, og så siger jeg pænt, at hans måde at køre bil på er ubehagelig, hvorefter han hvæser, at jeg for pokker kunne se mig ordentligt for - jeg kørte lige ud foran ham. Jeg kigger ham dybt i øjnene, og så spørger jeg, om han alvorligt tror, at jeg gjorde det med vilje. Havde jeg set ham, havde jeg da selvfølgelig ventet, og så gentager jeg, at hans adfærd er stærkt ubehagelig, og det synes jeg lige, han skulle vide.

Jeg sætter mig tilbage i bilen kun for at få skældud af min søn. Hvad var der galt med mig, ville han vide. Mere pinligt kunne ingen mor opføre sig, og tænk nu, hvis det havde været en eller anden voldspsykopat. Det gik op for mig, at han var blevet nervøs, og jeg forsøgte at berolige ham, men holdt fast i at der ikke kunne være noget, der berettigede bilistens opførelse. Min søn mente, at hvis jeg nu havde kørt ud foran ham, så var det jo klart, han blev sur. Og her kommer så hele pointen efter min mening. For det er jo dybt menneskeligt at fejle, hvilket jeg også sagde til chaufføren i den anden bil, og havde jeg begået en fejl, var jeg selvfølgelig ked af det (tror sådan set ikke nogen af os kommer igennem det her liv uden).

Men der er virkelig forskel på at lave en fejl, der ikke er med vilje, og så gøre noget grimt intentionelt. Og hans måde at køre forbi mig på var decideret chikane, hvilket jeg faktisk ikke synes, nogen skal slippe godt fra, uden at det i det mindste bliver påtalt. Tror egentlig, han fattede pointen, både ham i den anden bil og ham på mit passagersæde.

Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Hvad er dit åndelige frirum?

Tænd lys i mørket