Selvudvikling

Vi er vilde med at gå på restaurant

af Julia Schmiegelow, alive.dk 19. april 2011
foto: all over press
Danskerne er Nordens livsnydere, mener livsstilsekspert

Der er ikke noget, der kan få os danskere til at føle os mere velhavende end at få andre til at lave og servere mad og drikke for os. Det viser en undersøgelse gennemført af analysefirmaet Novus på vegne af internetbanken Nordnet.Ifølge undersøgelsen er der stor forskel på, hvordan vi nordboere ser på rigdom. Danskerne er livsnydere, nordmænd er karrierelystne, svenskerne gavmilde og finnerne tryghedssøgende.Vi er livsnydereFlest danskere (41 procent) forbinder rigdom med at kunne gå på restaurant, når vi vil. Dernæst vil danskerne bruge penge på en luksusrejse (26 procent).44 procent af de adspurgte svenskerne mener, at rigdom hænger sammen med det at kunne give til velgørenhed. 36 procent af nordmændene mener, at økonomisk uafhængighed er at være fri for at spare op, mens rigdom for 48 procent af finnerne er at kunne købe en lejlighed eller et hus. Vi har dog det til fælles, at vi forbinder økonomisk uafhængighed med, at kunne rejse ud i verden og opleve nye ting.Vi opfører os som Sydeuropæere- Danskerne er større livsnydere end folk i de andre lande. Danskere har altid været bedre til at drikke, ryge og hygge sig end f.eks. svenskere og nordmænd. Man taler om den danske hygge, siger livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Helle Lundsgaard til alive.dk.Hun forklarer forskellen med, at vi ligner mere Sydeuropæere end de andre nordiske lande gør.- Kontinentalt ligger vi tættere på Sydeuropa end de andre lande gør og minder derfor mere om dem. Det betyder vores traditioner bygger mere på det katolske end på missionske, og at vi derfor er mere løsslupne og f.eks. kan tillade os at synde, siger hun. Undersøgelsen bygger på 4000 interview med danskere, nordmænd, svenskere og finner i februar og marts i år.Læs om, at du bliver glad af sex og mad på Alive.dk.Eller om, at det skal være sundere at spise ude på Alive.dk.