https://imgix.femina.dk/media/ad1280542fd3497f808b0aeace169413.jpg
Selvudvikling

Vi anmelder bog om familievold

8. december 2011
af Maria Aagaard Andreasen
foto: ThinkStock/Privat
Vold og trusler er hverdag for en række familier i Danmark. Det beskriver en ny bog em emnet, som netop er udkommet. Oestrogen.dk anmelder.

Bogen "Forældreansvarsloven" bygger på 5 voldsramte mødres fortællinger. Fortællingerne bliver derefter kommenteret ud fra en juridisk og psykologisk faglighed, der skal have til formål at belyse det lovmæssige aspekt i skilsmisserne og ikke mindst den pris som børnene må betale for de mange konflikter, de konstant bliver inddraget i. Vi har at gøre med 5 kvinder, der efter mange overvejelser, har forladt deres mand og nu må tage kampen op mod et retsvæsen, der sjældent lytter, og stille se til mens deres børn lider.

Bogen er, hvad jeg vil kalde en "slow-starter", da de første 15 sider byder på tørre fakta og formaliter, og ikke mindst en lang redegørelse for, hvorledes man som læser har grund til at være kildekritisk. I bogen tegnede der sig et fællesbillede af mændene som værende charmerende og kærlige indtil de pludselig en dag forvandler sig til mænd drevet af kontrol, vold og trusler.

Anmelder Maria Andreasen

Under flere af fortællingerne fører jeg ubevidst min hånd op foran min mund af spænding og forargelse, da jeg som læser bliver indviet i en verden, der ikke kunne ligge længere fra min egen, og jeg drages af den. Stakkels kvinder, stakkels børn og gudskelov for, at vi har Mødrehjælpen, som kvinderne skamroser i bogen. Jeg blev skræmt af blandt andet en fortælling, der gik på, at selv efter tre års skilsmisse kunne hun sidde foran fjernsynet en torsdag aften, og pludselig spejles et vredt ansigt fra vinduet ind i fjernsynet.

Eksmanden, der endnu engang bare stod, og overvågede hende og hendes børn. Jeg har valgt at fremhæve et uddrag, hvor Ida har modtaget et opkald fra hendes ældste søn, der vil hentes, Idas eksmand er hamrende beruset, og meget ubehagelig overfor børnene.

Ida starter straks bilen og kører over til hendes eksmand: "Pludselig stopper Ken op, tager sig til hjertet og antyder, at han har smerter, hvilket får min ældste dreng til at nægte at gå fra ham. Jeg ved, at det er, fordi han er bange for, at hans far er ved at få et hjerteanfald, og det er jo heller ikke utænkeligt, når manden er på antabus, psykofarmaka og tilmed meget beruset. Jeg går derfor hen til Ken og spørger, om han har brug for lægehjælp. Der går måske en brøkdel af et sekund, før han springer på mig. Han slår mig og forsøger at gribe om min hals i et kvælertag, men jeg når at smutte ud af hans greb".

Jeg valgte netop dette afsnit fordi det illustrere, hvordan disse mænd kan vise sig fuldstændig utilregnelige og manipulerende overfor både børn og ekskone. Jeg vil anbefale denne bog til kvinder, der er ved at gennemgå en skilsmisse, da bogen ikke kun byder på skræmmebilleder, men også byder på en refleksion, over hvordan man skal handle overfor juristen, statsforvaltningen eller en af de mange andre instanser, der går ind over.

Bogen får 5 ud af 6, da den jo som bekendt byder meget på tørre fakta i starten og altså ikke her er fængende. Men hold ud, for det bliver den. Jeg vil gerne fremdrage endnu et afsnit, der omhandler Ditte, der er gået fra sin mand på hans opfordring, alt går egentlig meget godt efter skilsmissen indtil han pludselig som dug fra solen ændrer karakter: "Jeg er ikke i stand til at tænke overhovedet. Alt det med at livet passerer revy, når man stirrer døden i øjnene, passer ikke. Det eneste jeg ser, det eneste jeg opfatter er det ansigt, der skal komme til at hjemsøge mig i lang tid fremover."

Læs også