https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/juli/hundqprim.jpg
Selvudvikling

Velkommen til hundestranden

15. juli 2014
af Lonnie Kjer
Foto: www.split.com, Hrvoje Jukica
Det kan godt være, de firbenede ikke rigtigt er velkomne på danske strande, men vil du ha’ Fido med på sommerferie, skal turen bare gå til Kroatien, hvor du kan finde en strand for hunde. Og du må godt selv ta’ med …

Herhjemme kan du glemme alt om at slæbe din bedste ven med til stranden. I hvert fald hvis stranden er markeret med miljømærket Blå Flag. Men det kroatiske turistområde Duilovo ved Split går den modsatte vej. De har nemlig åbnet en strand kun for hunde.

Hundestrand ... med omklædningsrum

Og der kommer ikke til at mangle noget på stranden i turistområdet Duilovo, der er designet 100 % til hunde med alt, hvad de firbenede og deres tobenede venner kunne ønske sig. Der er selvfølgelig brusere, omklædningsrum, telte og hytter - alt sammen specielt til hunde.

Hundestrand, blev der sagt!

Og jo, du skal selv være noget så velkommen på stranden, men det er altså din hund, der er tiltænkt den allerbedste oplevelse i projektet, der blev erklæret officielt åbent af selveste borgmesteren i Split.

Vi er vilde med hundeferier

Og måske er det en ret god idé, folkene bag initiativet har fået sig. Interessen fra turister, der vil ha' deres hunde med på ferie - og under ordentlige forhold - er stærkt stigende. Ofte er det nemlig ikke så nemt at finde forhold, der egner sig til kæledyr. Det har den kroatiske turistorganisation altså valgt at tage konsekvensen af.

Mere hundesvømning, ja tak

Og hunde-venligheden griber tilsyneladende om sig. Siden åbningen af hundestranden i slutningen af maj har en række strande sågar fulgt op ved at tillade hundesvømning, og flere kroatiske hoteller, restauranter og cafeer tilbyder særlige forhold til hunde og deres ejere.

Find overblikket - og ferien!

Hele molevitten kan du læse om på hjemmesiden www.doggycheckin.com, der lister alle hundevenlige turistområder i Kroatien og også disker op med et overblik over, hvilke dokumenter og vaccinationer, du skal ha' styr på for at rejse ind i landet med hunden som følgesvend. Og så får du også styr på, hvordan du bedst beskytter hunden mod for meget lys - og holder styr på hundens væskebalance.

Der er også noget til børnene … i SHOPPEN.

Spar 70% lige nu!

Bild: www.split.com, Hrvoje Jukica

Læs også