Umuligt at slippe af med paradis

Lige i øjeblikket har jeg et kæmpe problem. Alle mine unger er faldet i Paradise Hotel-gryden. Nu har også den sidste på knap 11 år opdaget tumulten mellem de unge mennesker inde på det berømte hotel, og ikke mindst at de gjorde "det dér" for åben skærm. Aldrig har han set noget så spændende, og i grunden er det et mirakel, han først er faldet i nu. Selv synes jeg ikke, man kan spilde tiden mere effektivt end med den slags fjernsyn ... men mine unger synes selvfølgelig, jeg er gammeldags og totalt outdated, og at jeg lige skulle tage at tage mig sammen.

Det har jeg dog svært ved, for det helt store problem med Paradise Hotel er, at programmet først kommer klokken 22 om aftenen og ikke slutter, før klokken er knap 23 - og så skal de jo lige have børstet tænder, nølet, tisset, kælet med en hund, spist et æble etc., etc,, og så er klokken nærmest halv tolv, og vi skal altså op klokken syv hver morgen.

At man kan se aftenens episode næste dag på computeren, eller hele ugens episoder om søndagen, hjælper ikke, for det, som betyder noget, er, hvorvidt man kan komme ind i klassen næste morgen og lige snakke med, når der er nogen, der siger: "Så du, Gleager og Line Tine var sammen igen i går ..." Jeg tænker, de lige kan se det første kvarter, og så må det være nok, men mine tanker fører ikke til andet end skænderier og utilfredshed i meningsmålingerne.

I går aftes endte det så med, at jeg i total frustration over, at ingen endnu var i seng klokken 22.45, planlagde at snigløbe dem ved at skynde mig at komme af med den kanal, der sender deres elskede program.

Jeg ringede således til tdc i morges - og til min enorme overraskelse viser det sig, at meget er lavet om, siden jeg forstod mig på TV. Der er nemlig ikke længere noget, der hedder, at man bare kan nøjes med at modtage de danske public service-kanaler og så betale sin licens og slut-prut-finale, ikke mere snak, ingen dumme, tidrøvende kanaler i mit hus, men næ, nej - sådan fungerer tingene ikke længere:
Det, jeg har, er grundpakken, dvs. det mindste, man kan have, og så kan man se DR1 og DR2, TV2 og så li-i-ige TV3 (som jo sender Paradis Hotel hver aften). Går jeg imidlertid hen og melder den fra, kan jeg ikke længere se de almindelige public service-kanaler, for dertil skal man bruge en almindelig stueantenne, dvs. en antenne, der kan tage analoge signaler (tryk på "g", sådan gjorde tdc-damen), eller hmm ... var det luftbårne signaler (husk nu at trykke på "g"). Nå, men staten har i hvert fald bøvl med luftbølger, og derfor har de lukket for den måde at fange TV-signalerne på. Men så kan jeg jo købe en boks hos min lokale elektronikforhandler eller et digital-TV, siger damen, eller en Mpeg-4-converter, der kan tage DVB-C, åh jeg mener DVB-T, da det er en almindelig husantenne, som jo går på det terrestriske net ...

På det tidspunkt var jeg allerede stået af, og tdc-damen kunne lige så godt have talt serbokroatisk. Essensen fik jeg dog fat i, og den gik ud på, at selv om jeg betaler licens, så får jeg ikke automatisk noget for pengene, og Paradise Hotel kan jeg kun komme af med, hvis jeg betaler ekstra! Tag lige dén - det er godt nok en vild verden, vi lever i.

Kærlig hilsen
Renée

Har du spørgsmål om parforhold, børneopdragelse, sex, usikkerhed - eller hvad der i øvrigt hører livet til - så skriv en mail til Renée på renee@femina.dk Hvis du er blevet inspireret af Renées klumme, eller bare gerne vil knytte en kommentar til emnet, så giv din mening til kende i vores kommentarfelt herunder.