Ulla Terkelsen: Stærk dame med sans for poesi

Da TV2's utrættelige udenrigsreporter Ulla Terkelsen frygtede for sin søns liv efter angrebet på World Trade Center i New York i 2001, var det Fadervor og hendes ndlingsdigt, der pludselig kom til hende i tankerne. Det fortæller hun i sin aktuelle erindringsbog "Vi kan sove i flyvemaskinen", som hun har skrevet i samarbejde med journalist Andreas Fugl Thøgersen. Her bringer vi et lille uddrag, hvor hun netop afslører, hvad det danske yndlingsdigt betyder for hende.

Frygten for sin søns liv den 11. september

"Da jeg havde set angrebet på tvillingetårnene i New York City og frygtede for min eneste søn Nicholas' liv, røg bønnerne plus mit danske yndlingsdigt lige lukt op i hovedet på mig. Det digt har jeg kunnet udenad, lige siden jeg var barn. Vi sang det om søndagen som salme i Klosterkirken i Aarhus. Jeg elskede både ordene og melodien. Når jeg så salmens nummer på tavlen, tænkte jeg: "Hurra, den er på i dag!"

Ulla i korte træk

• Født 15. maj 1944.
• Mor til Nicholas, født i 1968.
• Har et barnebarn.
• Bor i Paris i kvarteret Batignolles i det 17. arrondissement.
• Blev journalistelev på Demokraten i Aarhus i 1964 og er uddannet efter den gamle mesterlæreordning.
• Hendes første reportagerejse gik til Algeriet. Det var i 1964.
• Arbejdede for DR fra 1967 til 1987, først som freelancer fra London. Fra 1979 til 1984, først som journalist og siden som chef på TV-Avisen og TV-Aktuelt. Var korrespondent i Washington fra 1984 til 1987.
• Ansat som nyhedschef på TV 2 i 1987. Var med til at starte TV 2 og blev der som chef i fire år efter opstarten. Blev derefter udenrigskorrespondent. Det er hun stadig.
  

Ordene passer til billedet af de to tårne med den sorte røg, som strømmer ud, de skrigende politisirener og de løbende skarer i gaderne, tildækkede af aske. Det er et digt til et stort angreb. Ikke en mindre træfning. Det er samtidig et inderligt digt til mig, personligt. Det er skrevet af Johannes Ewald i 1781 og lyder sådan her:

udrust dig, helt fra Golgata,
løft højt dit røde skjold!
thi synd og skræk, du ser det ja,
angriber det med vold!

udstræk din glavind i din harm
mod dem, der trodser dig!
nedstyrt dem med en vældig arm
fra lyset og fra mig!

da skal jeg, sikker ved din hånd,
ej frygte døden mer,
men ofre dig min frelste ånd
på dens nedbrudte ler!