https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1331_udfordring_kan_vi_gaa_21_dage_uden_brok.jpg
Selvudvikling

Udfordring: Kan vi gå 21 dage uden BROK?

1. august 2013
Af Charlotte Hallbæck 08/01/2013 - 00:00
Hvad sker der egentlig, hvis vi beslutter os for IKKE at måtte brokke os? Den udfordring tager vi nu op på FEMINA, hvor tre af redaktionens medlemmer de næste 21 dage skal forsøge at lade være med at brokke sig

Tre af redaktionens seje kvinder har indvilliget i at være med i et eksperiment: De næste 21 dage må de ikke brokke sig. Hverken over vejret, kollegaen, badevægten, trafikken, ægtemanden, svigermoderen, kantinemaden eller tv-programmet!

Eksperimentet udspringer af en pressemeddelelse vi modtog for nogen tid siden. Nikolaj Astrup Madsen har nemlig gennemført et lignende eksperiment – men det tog ham 4 MÅNEDER at gennemføre de 21 brokkefrie dage i træk. Han er tidligere i år udkommet med bogen BEDRE, der giver 57 tips og metoder til at blive et gladere menneske. Ét af de mest effektive, ifølge forfatteren selv, er at skrue ned for brokkefrekvensen.

Det har givet stof til eftertanke på redaktionen, for faktum er, at de fleste af os har svært ved at lade være med at brokke os jævnligt – ja, nok mere præcist, dagligt…

FØLG MED PÅ BLOGGEN
Derfor har de tre redaktionsmedlemmer taget udfordringen op. Hver uge de næste 21 dage kan du derfor læse deres ”brokkestatus” på deres blogs her på femina.dk, og det bliver spændende at se, hvorvidt de er i stand til at gennemføre uden at brokke sig en eneste gang.

Og hvorfor er det lige 21 dage, udfordringen varer? Fordi 21 dage er så lang tid, det tager at ændre en vane, ifølge Nikolaj Astrup Madsen.

Inden eksperimentets start har vi konkretiseret, hvad vi ser som brok:

BROK
er i vores øjne, når vi siger noget negativt om noget eller nogen. Når vi kan mærke, at surhed, vrede og irritation flyder over. Brok er ikke konstruktiv kritik. Vi må stadig gerne være kritiske og skal ikke være lalleglade, men vi sætter os for at vende den positive kind til.

Og så lige en præsentation af vores brokke-bloggere:

Mød madredaktør Susanne. Brokketype: ”TRAFIK OG LIDT MERE”
I det små:
- Cyklister, der kører/racer på fortovet og langsomt midt på cykelstien i en mega-bred Christiania-fætter, så ingen kan komme forbi.
- Forældre, der bruger banevogne/klapvogne som panserkøretøjer, som man må springe for livet for at undgå.
- Amme hjerner, der ALTID parkerer deres damecykel på tværs på fortovet udenfor en tøjbiks.
- Altså dårlig opførsel, hvilket jo er helt ret og rimeligt at brokke sige over ………..

I det lidt større:
- Som datter af en gammel mor: den ældrepleje, der IKKE er – og som jeg nu konstaterer skal eksporteres til Kina!!!!
- Sociale uretfærdigheder, manglende penge til skolerne, politikernes evige blanden sig i skolerne, politikernes venden rundt på en 5-øre, så snart de er kommet til magten – og Dybbølsbro i al almindelighed.

Mød redaktionschef Dorthe: Brokketype: ”DET ER FOR DÅÅÅÅRLIGT!”
Jeg brokker mig dagligt: over trafikken, over regeringen, over uretfærdighed, intolerance og systemtænkning.
Når jeg sådan tænker over det, er det, der får mig mest op i det røde felt, når jeg synes andre er uretfærdige. Det er alt lige fra cyklisten der svinger lige ud for an mig eller en anden på cykelstien, til sygehusdirektører, som har så travlt ved håndspritten med at bortforklare, hvorfor 3.000 mennesker dør af infektioner på de danske sygehuse, at de overser, at det er deres ansvar.
Jeg hader faktisk brok, det stjæler min energi, især andres brok. Men jeg ved, at jeg får svært ved at lade være med at brokke mig i 21 dage. Måske skal jeg lade cyklen stå så længe…

Mød kulturredaktør Mette: Brokketype: ”Brokker mig da aldrig?”
Synes jeg er ret glad for det meste, og jeg er i den (naive) tro, at det vil være let for mig at lade være med at brokke mig i 21 dage.
Men, men, men, hvis jeg bliver presset med tiden og deadlines, så kan jeg lige pludselig blive forvandlet til en drage, der råber F… med bred københavneraccent. Jeg kan også blive ret irriteret, når naboerne beslutter sig for at spille tonsehøj musik for åbent vindue, for det er ikke altid, man lige har samme musiksmag eller har lyst til at danse klokken 1 om natten på en hverdag (those were the days).
Jeg kan også gå helt kold i bureaukratbreve fra bank, forsikring, pension osv. for ikke at snakke om alle de kodeord, man efterhånden skal huske, og som jeg ALTID glemmer.
Men mest af alt kan jeg blive træt af folk, der har en bitternalletilgang til livet og bitcher over kæresten, jobbet, samfundet, ja ALT, hvad de kan komme på. Så håber virkelig ikke jeg finder ud af, at jeg også er sådan en kran. Time will show.

Læs også