Tre kvinder: Sådan har vi det med at være rødhårede
Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Kamille: Mit røde hår er et plus
Når Kamille Bjørn, 48, tænker efter, kan hun ikke huske, at hun nogensinde er blevet drillet med at være rødhåret. I stedet har hun måttet lægge øre til, at hendes fornavn Kamille har ført til mange friske bemærkninger.
– Det har aldrig været et minus at være rødhåret. Faktisk var det ikke noget, jeg gav mange tanker. Og når jeg gør i dag, er det kun på den gode måde, siger Kamille, som bliver kaldt Mille.
Hun bor i Hjortshøj, er lærer og friluftsvejleder og underviser i natur og udeliv på pædagogisk assistentuddannelsen på Sosu Østjylland i Aarhus.
Hendes kraftige, lange, røde hår er dog et faktum inklusive den lyse, fregnede hud, som de fleste rødhårede også er i besiddelse af.
– Jeg har altid godt kunnet lide mit hår. Sammen med mit smil er håret det, jeg altid har fået komplimenter for.
– Men der er noget mærkeligt ved at blive set som noget særligt på grund af en fysisk egenskab, som man ikke har nogen indflydelse på. Jeg vil gerne blive anerkendt for noget, som jeg har gjort mig fortjent til. Ved at være en superdygtig lærer eller bygge mit hus selv. Men at være noget særligt, fordi jeg har rødt hår, det er lidt provokerende.
Fræk Pippi
Først i teenageårene blev Mille mere opmærksom på sin hårfarve.
– Da jeg var teenager, oplevede jeg en stor interesse fra drengene. En af myterne er, at rødhårede er mere frække, lidt mere vilde. Jeg tror ikke, det har noget på sig, men det kan godt være et plus, når man gerne vil score point hos drengene. Så det var lidt af en fordel, når det gjaldt kærester.
– Man siger, at rødhårede er hidsige, men det er jeg vitterlig ikke. Måske var jeg lidt mere kæk som yngre. Det kan være, at man lever op til folks forventninger om, at en rødhåret er kæk.
Pippi er Mille blevet kaldt hele livet. Specielt om sommeren, når fregnerne pibler frem, kommer mange med Pippi-vitser.
– Men det har jeg altid taget som et kompliment, det er lidt ligesom at blive kaldt Superwoman. Da Spice Girls kom frem, var der Ginger Spice, og så blev det ekstra smart at være rødhåret. Der har altid været en rødhåret i offentligheden, som har været sej, fortæller Mille.
I dag har Mille altid skruet op for farven, og lige nu er håret tonet. Om sommeren har hun sin egen hårfarve, men når det bliver efterår, synes hun, at det bliver lidt trist.
LÆS OGSÅ: Klæd dig efter din hårfarve
Anne-Katrine: ”Der er noget specielt over at hav en anden hårfarve end andre”
Da Anne-Katrine Hindø var teenager, havde hun masser af krøller og kobberfarvet hår. I dag er hun 52, kortklippet, og håret er meget lyst inden for den rødlige skala.
– Da jeg blev født, var jeg den første rødhårede i familien. Så da min far skulle se sin nyfødte datter, sagde min mor til ham på sådan en du-skal-altså-bare-lige-vide-måde: ”Hun er rødhåret!” Hvortil han svarede: ”Ja, men hun er da meget sød.”
– Jeg er aldrig blevet kaldt en rødhåret abekat eller lignende. Og jeg har altid godt kunnet lide at være rødhåret.
Anne-Katrine Hindø bor i Ravnholt ved Tranbjerg J og er skolelærer. Ingen af hendes to børn, der begge er i starten af 20’erne, er rødhårede.
– Desværre..., siger hun og griner. Hun indrømmer, at blikket bliver lidt længselsfuldt, når hun ser rødhårede børn i det offentlige rum. Selv om ingen andre rødhårede har lyst op på familiens stamtræ generationer tilbage, har genet MCR1 været til stede hele vejen. Både hos mor og far. Ellers kunne de ikke få et rødhåret barn. Anne Katrine er samtidig også en af de få rødhårede, som har blå øjne. Faktisk er det den mest sjældne kombination. Det mest almindelige er rødt hår og brune øjne. En del rødhårede har grønne øjne. Men for at få kombinationen rødt hår og blå øjne kræver det, at begge forældre både har genet for blå øjne og genet for rødt hår.
Til spørgsmålet, om hun har følt sig anderledes, kommer svaret prompte:
– Ja, man er anderledes, når man er rødhåret. Men på en god måde. Der er noget specielt over at have en helt anden hårfarve end alle de andre. Der er et slags fællesskab med andre rødhårede. Jeg snakker også rigtig meget om mit hår – det er en stor del af mig som person.
Ifølge forskningen mærker rødhårede smerte på anden vis end andre og skal for eksempel have 19 procent mere bedøvelse i tandlægestolen.
– Ja, siger Anne-Katrine. – Det kender jeg godt. Det var forfærdeligt at føde, og hos tandlægen skal jeg bedøves fuldstændigt, så jeg nærmest er lam fra isse til fod. Jeg kan bare ikke holde den mindste smerte ud.
Eftersom farven ikke længere er så kraftig, er Anne-Katrine begyndt at bruge noget henna cremefarve. Det giver farven lidt mere krudt: ”Farven blev mindre kraftig, allerede da jeg var i slutningen af 20’erne. Men jeg identificerer mig med at være rødhåret,” fortæller hun.
Tanja: ”Mit hår er en kæmpestor del af, hvem jeg er”
Tanja Krogh-Brandt er ud af en rødhåret familie. Stamtræet er spækket med rødhårede: – Min mor er rødhåret, og min far var også rødhåret som ung. På min mors side var de fire søskende, hvoraf tre var rødhårede. Min morfar var ikke rødhåret, men han havde tre søskende, som var. Man kan se det røde hår langt tilbage i familierødderne. Det er særligt tydeligt i min mors familie, fortæller Tanja, der er 42 år og bor i Egå.
Hun er ergoterapeut samt uddannet mindfulness-lærer. I sit firma holder hun blandt andet kurser i mindful yoga og MBSR (Mindfulness-Baseret StressReduktion). Derfor griner hun også, da hun bliver spurgt, om det med de hidsige rødhårede er noget, hun kan genkende.
– Ilter eller hidsig? Nej, det er jeg ikke. Jeg tænker, at det er en myte, at rødhårede har mere temperament end andre. Alle de rødhårede i min familie er venlige og rolige mennesker.
Hendes røde hår er forbundet med stor identitet for hende, blandt andet fordi hun kan spejle sig i sin familie, ikke mindst sin syv år yngre søster, som også er rødhåret. Tanjas to sønner på 9 og 13 år er ikke rødhårede, men hun håber, at de engang bliver leveringsdygtige i rødhårede børnebørn.
LÆS OGSÅ: Guide: Ny hårfarve - rødhåret
Komplimenter for håret
– Mit hår er en kæmpestor del af, hvem jeg er. I dag har jeg lært at værdsætte det, og det er det, jeg er mest glad for ved mit eget udseende.
Det er okay som voksen at skille sig ud, synes Tanja. Som teenager var der nogle år, hvor hun gerne ville se anderledes ud, og derfor farvede hun de røde lokker.
– Jeg syntes, brunetter var det smukkeste, og vi brugte hjemmefarve. Mit hår har været brunt og nærmest sort, for man kunne ikke selv styre farven. Det grelleste var engang, hvor det endte med at være lilla. Så stoppede jeg. Siden da har jeg været rødhåret og glad for det.
Tanja kan godt forestille sig, at det er sværere for en dreng at være rødhåret end for en pige.
– Jeg er aldrig selv blevet drillet med det. Jeg voksede op i 80’erne, da mange kvinder hennafarvede håret. Jeg fik at vide, at jeg var heldig, fordi jeg var rødhåret fra naturens side.
Vildt fremmede, både mænd og kvinder, har stoppet Tanja på gaden for at kommentere den røde manke. Og det gør de stadig.
– Jeg har fået utrolig mange komplimenter gennem hele livet på grund af mit røde hår. Nogle skal også lige fortælle en anekdote om rødhårede fra deres egen familie, andre er bare meget nysgerrige og spørger, om det er ægte, og om jeg er blevet mobbet eller drillet med det.
Siden Tanja var i slutningen af 20’erne, har hun frisket den røde farve op hos frisøren: ”Der sker jo noget med farven med alderen. Det røde blev lysere i forbindelse med graviditet, og farven får det til at se mere kraftfuldt ud. Jeg vil farve både hår, bryn og vipper resten af mit liv, fordi det passer til min personlighed”
Facts om rødt hår:
• Rødt hår skyldes en mutation af genet MCR1 med kælenavnet ”The Ginger Gene”. Begge forældre skal bære genet for at få et rødhåret barn.
• Rødt hår og blå øjne er den sjældneste kombination. De fleste rødhårede har brune øjne, og en del har grønne. Det skyldes, at hverken genet for blå øjne eller for rødt hår er dominerende, så begge forældre skal bære begge gener, for at barnet får både blå øjne og rødt hår.
• Vi har to pigmentfarver i kroppen, rød og brun. Rødhårede kan ikke danne det brune farvestof kaldet melanin. Det, der styrer melaninproduktionen, har også indflydelse på kroppens smerteregulering. Derfor er rødhårede mere følsomme over for f.eks. tandsmerter og kuldesmerter. Samtidig er de bedre til at udholde andre typer smerter som f.eks. stik.
• Rødhårede har højere risiko for at få hudkræft, fordi de ikke danner melanin. Det gør dem mere udsatte, og derfor bliver de heller ikke solbrændte.
• Rødhårede kan i modsætning til andre selv skabe D-vitamin i kroppen. Det er smart, fordi deres lyse hud ikke kan tåle sollys ret længe ad gangen.
• De mindst dominante genetiske træk optræder ofte i par, og derfor er flere rødhårede end andre venstrehåndede.
• Rødhårede får ikke gråt hår, men derimod lysere rødt, så blondt og til sidst hvidt hår.
Kilder: videnskab.dk, Illustreret, Videnskab, Wikipedia m.fl.