Tre kvinder: Det har vi lært af vores mor!

3 kvinder fortæller om, hvad de kan takke deres mor for

Benedikte Balling om Inge Balling: Det vigtigste, jeg har lært, er tolerance

Grøntsager, golf og frisk luft fyldte meget i Benedikte Ballings barndomshjem, men mindst lige så vigtigt har det været at møde hverdagen og verden med et åbent sind.

– Noget af det vigtigste, jeg har lært af min mor, er tolerance. Jeg har lært at omgås alle slags mennesker, og det sætter jeg uendelig stor pris på. Det er ikke kun en fordel i mit personlige liv, men det gør også meget for mit job i dag, fordi jeg interviewer så mange forskellige typer. Jeg kan sætte mig i deres sted og lytte til dem uden at sætte nogen i bås. Det er der generelt for lidt af i dag, så jeg er stolt over, at jeg er opdraget på den måde, siger Benedicte.

Det var dog ikke bevidst fra Inges side, at frisind over for andre skulle være en så stor del af hendes børns opdragelse.

– Jeg kommer fra et kreativt miljø, og i det hele taget var vi en meget broget flok. Mine forældre havde en bondegård, og min far var kunstmaler. Men selv om det var på landet, var det ikke sådan et indelukket bondesamfund – tværtimod – og jeg er selv opdraget til at være tolerant, siger hun.

I dag har Benedicte selv fået en lille datter, og hun har allerede været til det første møde i vuggestuen for at snakke om mobning. Det er noget, de allerede skal tage stilling til nu, og det er vigtigt.

– Den samme åbenhed, jeg er opdraget med, ønsker jeg også, min datter skal have. Hun skal være en god person, og det er vigtigt for mig, at min datter ikke bliver en driller. Det er det nok for de fleste, men det ligger mig meget på sinde. Måske fordi jeg selv blev drillet, da jeg gik i folkeskole. Heldigvis var det ikke over lang tid, men man skal ikke gå i lang tid og være uden for fællesskabet, før det begynder at gøre ondt. Og det gjorde det, siger Benedikte.

Inge: – Der gik lang tid, før du sagde noget til mig om det, og vi kan ellers snakke om alt. Det har vi altid kunnet, siger Inge.

Benedicte: – Jeg tænkte, at jeg selv skulle klare det. Jeg vidste, at det skulle jeg nok komme over.

Inge: – Jeg har nok også nogle gange blandet mig for meget i småting. Været for formanende og beskyttende. Men så har du sagt, at du ville klare dig selv.

Benedicte: – Ja, det har været lidt svært for dig ikke at være en pylremor. Men nu har jeg selv fået børn, og så forstår jeg pludselig, hvordan det er.

Benedikte Balling er 41 år og radiovært på NOVAs morgenprogram ”NOVA på job”. Inge Balling er 74 år og pensioneret tekstforfatter.

Josephine Bergsøe om Berith Bergsøe: Det meste, jeg ved, har jeg lært af min mor. Også hvad jeg aldrig selv vil gøre.

Da Josephine var barn, boede familien Bergsøe i et kollektiv på Strandvejen. Nok var de politiske engagerede, men det var nok lidt en fejl, at familien var havnet netop der. Og i Rungsted, hvor Josephine og hendes søskende en overgang gik i skole, var det hverken smart eller udtryk for overskud at henkoge, bo sammen med 28 mennesker og gå i hjemmesyet tøj.

Josephine var udenfor og græd hver dag – og først da hun skiftede til den frie og flippede Bernadotteskolen

– Det var helt fantastisk. Alt det, der før havde været kikset, latterligt og foragteligt, var pludselig hipt. At jeg kunne gå i hjemmesyet tøj, min far var forsvarsadvokat, der beskyttede de svage, og min mor var kunstner – alle tænkte: Wow, siger Josephine.

– Det meste, jeg ved i dag, har jeg lært af min mor. Også hvad jeg aldrig selv vil gøre. Jeg tror ikke på, man ikke kan lære af andres dårlige erfaringer. Det er noget pladder. Mine forældre kæmpede meget med at få livet i kollektivet til at fungere, men vi led under det. Den erfaring behøver jeg ikke selv at gøre. Jeg går heller ikke genbrugstøj, selv om det nok havde været mere økologisk, men jeg har fået nok, siger Josephine.

Er der noget, der har været vigtigt for dig, at Josephine skulle vide, Berith?

– At hun vidste, hun var den bedste i verden. Og det blev du også, siger Berith.

Josefine: – Ja, og det er faktisk røvirriterende! Vi børn har altid været de bedste og de bedste til alt. Men det gør også, at det bliver meget svært at overraske. Da jeg lige havde åbnet min butik, ringede de fra Nordisk Film, fordi Meryl Streep ville forbi og købe mine smykker. Jeg ringede til min mor og bad hende om at gætte, hvem der kom forbi, og hun svarede prompte, at det måtte være en af skuespillerne fra ”Åndernes hus”. Hvordan kunne du vide det? Fordi Meryl ville være en idiot, hvis hun lod være!

Berith: – Det var en selvfølge! Du er jo den bedste.

Josephine Bergsøe er 51 år og guldsmed med egen butik i København. Berith Bergsøe er 76 år og kunstmaler.

LÆS OGSÅ: Mor er den bedste i verden - eller er hun?

Natasha Al-Hariri om Ghada Al-Zein: Jeg har lært at være ligeglad med, hvad andre tænker

Som ung kvinde boede Ghada Al-Zein i en flygtningelejr i Libanon med sin mand og lille søn – og hun var højgravid med Natasha. Men en dag tog Ghada en beslutning: Familien skulle væk fra borgerkrig, bombninger og bortførelser. Så hun tog alene til Beirut og fik lavet pas til hele familien – og så endte de i Danmark.

Her fandt de en balance mellem deres to kulturer – men det var ikke uden løftede øjenbryn, når de fx pyntede op til jul eller spiste risengrød og pebernødder med resten af landet.

– Jeg har fundet en balance mellem vores rødder og det at være dansker, og jeg har lært en masse ting her, som jeg er stolt over. Men der var nogle, der mente, at vi ikke var gode muslimer, fordi vi tog den højtid til os, siger Ghada.

Er det ikke hårdt at høre?

Ghada: – Nej. Jeg er ligeglad. Det er ikke, fordi jeg ikke respekterer andres mening, men jeg føler mig tryg ved mig selv og mine egne beslutninger. For mig er det vigtigt at samle de gode ting og skabe mit eget.

Natasha: – Det er også noget, jeg har lært af min mor, det her! Helt ærligt. Evnen til at kunne sige nej, det gør sgu ikke indtryk, når folk beder dig om at gøre tingene på en bestemt måde. Jeg er så ligeglad med, hvad folk siger, og det har du også altid været.

I dag er Natasha selv 28 år. Samme alder, som hendes mor havde, da hun flygtede fra Libanon. Og selv om hun lå i sin mors mave dengang, har beslutningen sat dybe aftryk på hendes hverdag i dag – som en konstant følelse af at sætte ekstra meget pris på alt det, hun har fået i Danmark. Det skulle ikke være for ingenting, hendes forældre ofrede alt.

– Min mor har opgivet sin egen familie, for at jeg kunne have det godt. Det vil jeg aldrig kunne gøre op eller give tilbage. Jeg kan prøve, men jeg kan aldrig give min mor et liv. Jeg ville aldrig kunne leve, som jeg gør i dag, hvis min mor ikke havde taget den beslutning. Vi skylder alle vores forældre, men der er grænser for, hvor meget man opgiver. Er det drømmejobbet, eller er det éns liv?

Natasha Al-Hariri er 28 år og jurist med speciale i udlændingeret. Hun er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter og sidder i bestyrelsen for Refugees Welcome. Aktiv debattør siden 2010. Ghada Al-Zein er 54 år og førtidspensionist. Hun er født i Libanone, men flygtede til Danmark i 1989.