Selvudvikling

Tine Bendixen: Hej, SKAT, er du allerede hjemme ...

af Tine Bendixen 24. marts 2015
Sidste år trængte Skat ind i folks private haver 747 gange. De var, om jeg så må sige, på skattejagt og med metoder, der hører hjemme i lande, hvis retssikkerhed vi normalt ikke har meget tilovers for
Må jeg gå ind i dit hjem uden at spørge? Nå ikke? Nej, men det er der faktisk andre, der må. Nå, det tror du ikke på? Næ, det gjorde jeg heller ikke ... For der står jo i grundlovens § 72: ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”   Men der er vist nogen, der fuldstændig har glemt den lille irriterende paragraf i grundloven. Skat f.eks. Alene sidste år trængte Skat ind i folks private haver 747 gange. De var, om jeg så må sige, på skattejagt og med metoder, der hører hjemme i lande, hvis retssikkerhed vi normalt ikke har meget tilovers for.   I 2012 gav regeringen Skat lov til at inspicere på privat grund uden dommerkendelse. Så meget for grundloven ... Argumentet var, at Skat på den ret alternative havevandrings-måde skal forsøge at stoppe sort arbejde og social dumping. Fine intentioner, hvis det altså ikke var, fordi metoden er endnu et skridt på vejen mod det totale overvågningssamfund, hvor personlig frihed for længst er deponeret på ubestemt tid af hensyn til STATENS ve og vel. Lyder  jeg sur og skuffet? Læs videre, så bliver du det muligvis også selv:   En af de 747, der oplevede at få uventede gæster helt uden at få lyst til at byde dem på en kop kaffe, var en kvinde, der i sin kvide mailede til Brian Mikkelsen fra De Konservative. Han lagde mailen på Facebook. Den havnede også i Ekstra Bladet. Jeg læste den mail med vantro.   Kvinden og hendes mand var ved at få malet deres hus indvendigt, da to personer fra Skat, to fra politiet og to fra Arbejdstilsynet trængte ind i haven fra hver sit hjørne af grunden. Derefter blev håndværkerne og kvindens mand ”afhørt” i tre timer ude i haven. Eftersom ægteparret havde bilag på alt, måtte de seks ubudne gæster gå med uforrettet sag. Dagen efter kom de to personer fra Arbejdstilsynet så tilbage og gik uinviterede selv ind ad hoveddøren og ind i stuen og ”gennemfotograferede alt”. De havde nok heller ikke læst grundloven ...   LÆS OGSÅ: Hvorfor holder vi mund, når folk bryder de sociale koder?   Kvinden skrev også: ”Det provokerede mig i dén grad, at de bare kunne gå ind ad min hoveddør og snuse rundt i mit hjem på den måde. Efter at de havde været der i ca. to timer, fik jeg en anmærkning for en tom ½-liters-sodavandsflaske, min mand havde tabt på gulvet, og som udgjorde en ”fald-fare”, samt kritik af, at det stillads, vi havde uden på huset, var halvt demonteret – det var, fordi stilladsfolkene var ved at tage det ned, men netop havde stoppet arbejdet, da det var blevet regnvejr, og de derfor ikke må arbejde (på grund af selv samme arbejdstilsyn).”   ”Fald-fare”? Hvem sagde børnehave? Og er der noget at sige til, at kvinden følte sig behandlet som en forbryder? I sit eget hjem. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, men man må jo prøve at holde humøret oppe. Jeg ser det for mig: Dér står jeg til sommer og maler sommerhuset og bliver pludselig omringet af myndighedspersoner, som anfægter, om jeg overhovedet har ret til at male mit eget sommerhus sort (!), og giver mig en bøde for pensler med ulovlig hårlængde og en anmærkning for ”fald-fare fra stige”, fordi jeg har drukket en øl til frokost. Det, der er allermest langt ude, er, at det ikke er særlig langt ude at forestille sig det scenarie.   Ret skal være ret, der er jo også fordele ved den efterhånden temmelig udviskede grænse mellem stat og privat. Hvis man f.eks. skulle være så uheldig at komme til at låse sig ude fra sit hjem, kan man altid være sikker på, at Skat har en kopi af nøglen ...   LÆS OGSÅ: Er folkeopdragelsen gået for langt?