https://imgix.femina.dk/media/6c372e8a16e44272a12deeaa490a18c3.jpg
Selvudvikling

Til kamp mod brystkræft - skaldede kvinder på catwalken

28. marts 2012
af Charlotte Hallbæck
Fonden A Race Against Breast Cancer afholder snart Europas første- og måske verdens største- catwalk: ”Science meets Fashion - Bald is the new Black” med kvinder i kemoterapi - en indsamlings-event med fokus på forskning og skønne skaldede kvinder

På Forskningens Døgn den 19. april har fonden A race Against Breast Cancer arrangementet fashioneventet Science Meets Fashion - Bald is the new Black, som har til formål at indsamle penge til forskningen mod brystkræft. Helt særligt for arrangementet er, at modellerne, der skal gå modeshow er skaldede, kræftramte kvinder. Formålet med catwalken er nemlig også at fjerne angsten og tabuet for det at være skaldet som kvinde.

Science Meets Fashion - Bald is the new Black vil udover modeshowet også indeholde en videnskabelig update og en opdatering af de seneste forskningsresultater indenfor brystkræft fra en brystkræftforsker.

Ca. 20 kvinder i kemobehandling vil gå modeshowet i festkjoler fra bl.a. modedesignerer og brands som Kopenhagen Fur, Jesper Høvring, Stella Nova, Nuit comme oui, DAY, Benedikte Utzon og Elise Gug. De skaldede modeller vil blive stylet af Anja Camilla Alajdi, der til daglig bl.a. rådgiver Kronprinsesse Mary om hendes stil.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/84befaa07e004aadbe7050be5f5a9ff7.jpg

Eventet bliver holdt den 19. april 2012 kl. 17.30-19.00 på Axelborg i København.

Om A Race Againt Breast Cancer
Indsamlingsfonden A Race Against Breast Cancer er stiftet med det ene formål at rejse penge til brystkræftforskning i Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning (DCTB). De indsamlede midler videregives 100% til DCTBs forskningsprogram. Alle i fonden arbejder frivilligt.

Fonden har to mål:
• Udvikling af en blodprøve til tidlig diagnose
• Metode til individuel, skræddersyet behandling, således at flere kan overleve og flere kan undgå bivirkninger.

Læs mere på
www.araceagainstbreastcancer.dk

Læs også