Selvudvikling
22. august 2016

Tag en læsepause og læs dig sund

Jo, du læste rigtigt. Der står læs og ikke løb. For en god, velskrevet bog kan mere end bare at underholde – den kan træne dit sind og gøre dig bedre til at forstå andre menneskers følelse. Læs her, hvorfor du bliver sund af at læse
Af: Christina Forsberg
https://imgix.femina.dk/media/article/bog_3.jpg

foto: Panthermedia

Det er sundt at læse. Så bare læs løs. Selvom det i sagens natur oftest er en ensom beskæftigelse, der kræver ro og afsondrethed, så giver det nemlig samtidig en enestående mulighed for at lære vores medmennesker og os selv bedre at kende. Ja, det kan sågar hele vores skavanker, lyder en teori.

Derfor skal du tage endnu en pause

Det videnskabelige tidsskrift Science offentliggjorde i 2013 et studie, der viser, at med cirka et kvarters daglig læsning af god skønlitteratur - dvs. litteratur med f.eks. veludviklede og komplekse personkarakteristikker og mindre fokus på plot - bliver vores evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser mere veludviklet. Læsning udvikler den mentale proces, der på engelsk kaldes Theory of Mind, på dansk kaldet mentalisering.

Mentalisering beskrives bl.a. som evnen til at skabe sig forestillinger om sig selv og andre - samt egne og andres tanker, følelser, hensigter og mentale tilstande.

Læs alt det du har lyst til

Formanden for Læseforeningen og ph.d. i litteratur og semiotik fra AU, Mette Steenberg, kender godt undersøgelsen, og kan selvfølgelig kun anbefale læsning.

"For det første er selve afkoblingen, det at fordybe sig og glemme tid, sted og hverdag sundt for os. Dette kan den mere plot-orienterede litteratur, og jeg er sikker på, det er sundt for os at blive revet med og tage en pause. I Læseforeningen, hvor vi bl.a. etablerer åbne læsegrupper, er det dog snarere refleksionen og pladsen til de mange forskellige læsninger af et stykke litteratur, vi fokuserer på. Der er intet facit, og alle læsninger og fortolkninger er lige rigtige og gyldige, dette kan gavne særligt psykisk sårbare mennesker," fortæller Mette Steenberg.

SØNDAG anbefaler: Bøger du skal læse i din fritid

Litteratur på recept

I England har man også stor tiltro til den gode, klassiske litteratur og har indført begrebet biblioterapi.

Dette er også set i Danmark, f.eks. på Biblioteket Frederiksberg hvor man i forbindelse med Sundhedsdagene åbnede et BiblioteksApotek, der som navnet antyder ordinerede bøger og ikke medicin mod forskellige skavanker og sindstilstande. F.eks. kunne man låne en bog, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen, hvis man havde hedeture.

10 trine til mere lykke

Teorien er, at et stykke litteratur – læst på det rigtige tidspunkt – rent faktisk kan ændre dit liv. Det ikke er terapeutiske coaching- og selvhjælpsbøger, der foreslås som bog-hjælp, men skønlitteratur. Af den gode kvalitet, akkurat som videnskaben også anbefaler. Klar, parat, læs!

Læs mere om:

Læs også