Svært ved at sige nej? Lav en Joan Ørting
Foto: All Over Press m.fl.
To nej'er der skaber umiddelbar plads i din kalender:
1. Udskyd beslutningen - brug eventuelt en Joan Ørting: Sig du vil lige hjem og tjekke kalenderen først*. Det giver dig ekstra tid til at vurdere - og sparer dig for en masse pligtarrangementer.
2. Aflys eksisterende aftaler. Det kan man da ikke, tænker du måske. Jo, du kan! Og når det kommer til stykket vil den du har aftalen med komme over det og have større forståelse og respekt for din beslutning, end du umiddelbart regner med.
Stadig svært ved at sige nej? Så kan 10-10-10-øvelsen hjælpe dig på vej.
Amy Winehouse: NO, NO, NO...
10-10-10 - stil dig selv tre spørgsmål:
1. Hvad sker der om 10 minutter ved at sige nej til denne aftale?
2. Hvad sker der om 10 måneder ved at sige nej til denne aftale?
3. Hvad sker der om 10 år ved at sige nej til denne aftale?
Øvelsen sætter din beslutning i perspektiv.
Eksempel: Din søn skal op til gradering i det sorte bælte i judo. Din chef bliver knap så begejstret for dit nej de første 10 minutter - men om 10 måneder har hun højst sandsynlig glemt det. Og om 10 år? Er chefen så den samme? Din søn derimod kan efter 10 år stadig have svært ved at glemme hans mor, der valgte arbejdet frem for ham denne specielle og store dag i hans liv.
Og hvad du kan sige til din chef når du bliver bedt om en opgave, der ligger uden for din jobbeskrivelse…? Tjek svaret på Anne-Grete Belmadanis blog
*Joan Ørting siger nej - fra Anne-Grete Belmadanis Kunsten at sige nej artikel i FEMINA uge 7 2008