https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/august/spies-prim.jpg
Selvudvikling

Spies & Glistrup: Forført og bedraget

29. august 2013
af Lizl Rand
foto: Christian Geisnaes
At se ”Spies & Glistrup”, der følger de to kontroversielle venner gennem virkelige og uvirkelige hændelser er både forargende og fantastisk. Jeg føler mig manipuleret, men også sindssygt godt underholdt, skriver chefredaktør Lizl Rand.

Der er mange grunde til, hvorfor man skal se "Spies & Glistrup". For selvom det er en film, der efterlader én med en følelse af først at blive forført og siden bedraget - så er det på alle måder en film, der er alt andet end ligegyldig.

For det første er det tankevækkende at blive præsenteret for datidens (1964 til 1984) kvindesyn, der tegnes i filmen, hvor kvinder enten er underdanige hjemmegående eller til salg - og sågar villige til at sælge deres 15-årige datter for en køkkenmaskine. Og endnu mere tankevækkende er det at høre, at det har været svært for casterne at finde egnede nøgenmodeller, der kunne agere "morgenbolledamer"- for rollerne krævede hår forneden, bløde former og en krop, der ikke var pyntet med tatoveringer og piercinger eller tilsat silikonebryster.

Hvorfor var Spies så fantastisk?
Det er altid horisontudvidende at blive forarget - og filmen forarger samtidig med, at den efterlader mig med en undren over, hvordan folk kunne være så vilde med Spies. Jeg kender ham kun gennem skriverier og filmen, hvor jeg synes, han bliver fremstillet som en liderlig usympatisk afstumpet forretningsmand, der kun havde held med butikken, fordi han fik den rigtige ide på rette tidspunkt. Måske det er sandheden - eller en del af den? Jeg ved det ikke, for jeg er hele tiden i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er digtet.

Endelig skal filmen ses, fordi det er en god historie, der på intet tidspunkt er kedelig, fordi den er sindssyg godt skruet sammen og udført - men mest af alt, fordi Pilou Asbæk (Spies) og Nicolas Bro (Glistrup) spiller så overlegent. Det er simpelthen en fornøjelse at se, hvordan de to mænd folder deres kæmpe talent ud.

Dokumentar eller ej
Allerede inden "Spies & Glistrup" har haft premiere - har der været ballade. Familierne til de to kontroversielle figurer, kan ikke genkende hverken Simon Spies eller Mogens Glistrup. Til det svarer en af dansk films mest anerkendte instruktører Christoffer Boe, at filmen ikke er en dokumentar, og at det er en skildring af, hvordan de kunne have været og også var i flere situationer. Mere om det senere…

Først lidt om handlingen, der begynder i år 1965, hvor vennerne Simon og Mogens mødes ansigt til ansigt over bordtennisbordet til fest på det eksklusive kollegium, Regensen. Det er 15 år siden at de to særlinge har nydt hinandens selskab i studieårene, og i mellemtiden har Mogens Glistrup, cand.jur. og Simon Spies, cand.polit og cand.psych., fået fuld gang i hver deres karriere. Glistrup som kompagnon i sin svigerfars advokatfirma, Spies som rejsearrangør i Spies Rejser.

Etablissementets konservatisme står dog i vejen for deres store ideer. Men sammen er der ingen grænser for hvad de kan udrette. "Spies & Glistrup" fortæller historien, med alt hvad dertil hører af virkelige og uvirkelige hændelser, om to venner, der i årtier med forenede kræfter forargede og henrykkede danskerne og provokerede de etablerede magthavere.
Alt i mens Simon Spies arrangerede stribevis af pr-stunts til glæde for formiddagsbladenes spisesedler, lod tusindvis af glade danskere Spies Rejser transportere sig sydpå til fest og farver i solen. Og bag advokatskrivebordets papirbunker leverede Mogens Glistrup forretningsstrategiske genistreger og provokerende skattefiduser med hjælp fra lovgivningens skjulte huller.

Forført og bedraget
Som publikum har jeg meget svært ved helt at vide, hvad jeg skal tænke. Jeg føler mig både forført og bedraget. Hvad er nu virkeligt, og har forekommet, og hvad er purre opspind. Selvfølgelig ved jeg godt, at en film er en fortolkning og at det ikke er en dokumentarudsendelse eller et tema i en nyhedsudsendelse… og måske er det journalisten i mig, der bliver irriteret, når jeg bliver forvirret over ikke at vide, om episoderne i filmen er rigtige. Særlig når filmen lægger op til, at det er historien om to af Danmarks mest farverige karismatiske og top-begavede excentrikere i nyere tid.

Derfor synes jeg, at filmen manipulerer og signalerer strejf af dokumentarisme når der vises klip fra aviser og ugeblade for at dokumentere eller synliggøre den indflydelse, som de to mænd havde på det danske samfund med deres opgør med janteloven.

OM DE MEDVIRKENDE
Christoffer Boe (født 1974) har allerede flere gange været ude og forklare sine valg og sin frihed som filmmager. Han har vundet international anerkendelse og har modtaget internationale filmpriser. Hans ofte kunstnerisk udfordrende værker inkluderer Reconstruction, Allegro, Offscreen, Alting bliver godt igen og Beast.

Som nævnt gør de to hovedrolleindehaver det helt fantastisk: Pilou Asbæk som Spies. Han er født i 1982 og uddannet fra Statens Teaterskole og debuterede i Niels Arden Oplevs kærlighedsdrama To verdener (2008). Han har siden medvirket i Dig og mig (2008), Monsterjægerne (2009), En familie (2010) og R (2010) - en rolle, som sikrede ham årets Bodil- og Robertpriser for bedste mandlige hovedrolle. På tv har han medvirket i Forbrydelsen (2009), Blekingegade (2009) og selvfølgelig i det store folkelige gennembrud som spindoktor og kommentator Kasper Juul i DR's internationalt succesfulde dramaserie, Borgen (2010-13). Pilou Asbæk fik både store roser og prisnomineringer for hovedrollen i Tobias Lindholms thriller, Kapringen (2012), og kan næste år ses i DR's kæmpesatsning, Ole Bornedals historiske dramaserie, 1864.

I rollen som Glistrup er det Nicolas Bro (født 1972), der brillerer. Han har siden sin debut i 1999 medvirket i over 70 kortfilm, danske og udenlandske spillefilm, tv-serier og animerede film - deriblandt så forskellige roller som psykopatisk morder i Christoffer Boes Offscreen (2006), enfoldig kunsttyv i Rembrandt (2003) og passiv førsteelsker i Over gaden under vandet (2009). Nicolas Bros karriere gik over massevis af biroller i film som Anja & Viktor (2001) og De grønne slagtere (2003) til det folkelige gennembrud med en fremtrædende rolle i Nikolaj Arcels kæmpesucces, Kongekabale (2004). Herefter gik det stærkt med roller i bl.a. Adams æbler (2005), Voksne mennesker (2005), Mørke (2005), Allegro (2005) - på bare ét år. Bro har desuden medvirket i (i udvalg) Der var engang en dreng (2006), Hvid nat (2007), Ved verdens ende (2009), Broderskab (2009), Sandheden om mænd (2010), Beast (2011), Steven Spielbergs Warhorse (2011) og Undskyld jeg forstyrrer (2012). Nicolas Bro vil også kunne ses i DR's kommende dramaserie, 1864 (2014), og Lars von Triers stjernespækkede Nymphomaniac (2013).

Biografpremiere: 29. august

Se traileren til Spies & Glistrup her:

Læs også