Snakker du højt med dig selv?

At overvære et lille barn snakke med sig selv, mens hun i dyb koncentration forsøger at binde sine snørebånd, kan få os til at smile. »Først binde knude, så en lille sløjfe, og så rundt om her ...«

Det kan være så sødt, når små børn snakker til sig selv. Men det samme gælder ikke voksne. Det får os ikke til at smile kærligt, når vi kommer til at overhøre vores nabo snakke til sig selv, mens hun laver havearbejde, eller når vores kollega skælder sig selv ud, fordi hun ikke kan finde ud af sin computer. Det opfatter vi som pinligt.

Sær eller syg

At snakke med sig selv forbinder vi med sære mennesker eller med syge, måske skizofrene personer, der lever i deres egen fantasiverden. Selv om vi synes, det er flovt at snakke med sig selv, gør vi det stort set alle sammen - nogle gør det hver dag og nærmest flere gange i timen, andre gør det en gang imellem.

Men hvis det er så flovt at blive taget i at snakke med sig selv, hvorfor gør vi det så? Det har vi spurgt psykoterapeut Henriette Boysen om. Hun er partner i EFT-instituttet, hvor hun blandt andet uddanner psykoterapeuter i emotionsfokuseret terapi.

− Der er mange grunde til, at vi snakker med os selv. For at starte med barnet, så er selvsnak en del af barnets udvikling, for det er med til at fremme indlæring og styrke barnets hukommelse. Snakker barnet med sig selv, når det fx er ved at lære at binde sine snørebånd, styrker det indlæringen, at barnet siger hvert trin højt for sig selv, siger Henriette Boysen.

>> Værdsætter du dig selv nok? Få mere selvværd med hypnose - læs med her

Styrker vores intelligens

Selv om de fleste af os som voksne er flove over vores samtaler med os selv, når andre gør os opmærksomme på det, er det ikke kun det lille barn, det gavner, men også os voksne. Nye amerikanske undersøgelser viser nemlig, at vi styrker vores intelligens, når vi snakker til os selv.

De to universitetspsykologer Gary Lupyan og Daniel Swignley har lavet en række eksperimenter for
at finde ud af, om det hjælper at snakke højt med sig selv, når man leder efter noget bestemt. De blev inspireret af folk, som de ofte havde oplevet mumle for sig selv, når de ledte efter en vare i supermarkedet.

De to psykologers undersøgelser viste, at man rent faktisk finder en bestemt genstand hurtigere, når man siger dens navn højt. Ved at gå og sige banan til sig selv, mens man leder efter bananer mellem de mange forskellige varer i supermarkedet, finder man hurtigere bananerne, end når man leder i tavshed. Når man fx siger ordet banan højt for sig selv, danner man sig et indre billede af det, ordet repræsenterer, og kan dermed hurtigere genkende en banan blandt mange forskellige varer.

Av, for pokker!

Ofte foregår vores selvsnak ubevidst: Vi tænker ikke over det, vi siger. Sådan er det, når vi er dybt koncentrerede om en arbejdsopgave og snakker med os selv. I andre tilfælde er vi godt klar over, hvad vi siger. Det gælder eksempelvis, når vi har brug for at give vores mening til kende, men ikke rigtig tør. Det kan være svigermor, der gentagne gange siger til sig selv: »Hun forstår da også det barn ihjel!« i utilfredshed over sin svigerdatters opdragelse af barnebarnet. Hun tør ikke sige det direkte til svigerdatteren, og i stedet siger hun det ud i luften til sig selv, vel vidende at svigerdatteren, der befinder sig i nærheden, godt kan høre det. Selvsnak kan dermed fungere som en form for energiudladning af indre følelsesmæssige tilstande. Det gælder også, når vi har slået os og bander højt - her viser forskning, at bandeordene også er med til at lindre smerten.

− Vi kan regulere os selv følelsesmæssigt, når vi snakker til os selv, så vi ikke bliver for ophidsede eller for sløve. Når vi er ophidsede, beroliger vi os selv ved fx at sige: »Det går nok, skal du se!« Er vi eksempelvis ved at blive for sløve, så kan vi sige: »Kom nu!« eller »Tag dig nu sammen!« til os selv. Vi regulerer både følelser, som vi opfatter som negative og som positive ved at snakke med os selv - vi siger fx »YES, jeg gjorde det!!«, når vi oplever succes, eller »Satans også!«, når vi laver fejl. Generelt snakker vi dog mere ud fra frustration, irritation og smerte, når vi henvender os til os selv, siger Henriette Boysen.

Alderen påvirker

− Ældre snakker generelt mere med sig selv end yngre. Med alderen bliver det nemlig sværere at huske ting, og vi optager ikke så let forandringer og skift. Derfor kan selvsnak være en god måde at styrke hukommelsen på, siger Henriette Boysen.

− En af vores fordomme, når det gælder mennesker, der snakker højt med sig selv, går på ældre mennesker. Vi kan finde på at sige om en ældre person, at hun er blevet sær, fordi vi har lagt mærke til, at hun snakker med sig selv. Hvis man er meget alene - og det gælder ikke kun ældre, men også yngre mennesker - snakker man mere med sig selv. Det skyldes, at vi alle har brug for andre mennesker, og hvis der ikke er andre for os, når vi har brug for dem, så danner vi ubevidst en pseudorelation.

>> Læs også: dét fortæller dit brok om dig - og om andre

Udtryk for ensomhed

Henriette Boysen mener, at hvis man er meget ensom, kan man komme til at snakke så meget med sig selv, at det tager overhånd. Grænsen for, hvornår selvsnakken kammer over, er dog flydende.

− Det at snakke med sig selv kan ikke erstatte et forhold til et andet menneske, så hvis man tager sig i at snakke med sig selv hele tiden, og man er alene det meste af sin tid, er det en god idé at forsøge at skabe
nogle relationer til andre mennesker, som man kan tale med, siger Henriette Boysen.

Men når det er sagt, mener hun, at det er synd, at det stadig er tabu at snakke med sig selv.
− At snakke med sig selv er lidt som at prutte og bøvse i det offentlige rum. Det er tabu. Vi synes, at folk er underlige, når de snakker med sig selv. Og folk, der bliver taget i at snakke med sig selv, undskylder det ofte med: »Undskyld, jeg snakker bare med mig selv,« eller »Undskyld, jeg tænkte bare højt.«

Adgang til det private rum

- Når vi føler os så pinligt berørte over at høre andre snakke med sig selv, skyldes det, at vi får adgang til deres private rum, idet der ofte ikke er så meget censur, når man snakker med sig selv. Det foregår ofte ubevidst. Så vi får ufrivilligt indblik i andres måde at behandle sig selv på, som når vi fx oplever en sige vredt til sig selv: »Din idiot! Nu gjorde du det fandeme igen!« For dem, der snakker med sig selv, kan det føles som et tab af kontrol, når de opdager, at de er kommet til at sige selvafslørende ting om sig selv, som andre har hørt, siger Henriette Boysen.

>> Stop de negative tanker og tænk positivt. Download lydbogen for 199 kr. her

Hvis stemme taler du med?

Når vi snakker med os selv, gør vi det som nævnt meget ofte uden at tænke over, hvad der kommer ud af vores mund. Næste gang du snakker med dig selv, så prøv at lægge mærke til, hvad du siger. Det kan nemlig meget vel tænkes, at du ikke taler med din egen stemme, men har 'slugt' en andens stemme.

− Som børn kommer vi ofte til at adoptere de kritiske stemmer fra vores vigtige omsorgspersoner, så vi
gennem livet fortsætter med at tale til os selv, som de ville. »Du er så dum!,« »Tag dig nu sammen!« eller »Det er typisk mig!« kan være sætninger, du har hørt andre sige om dig, fx din far, mor, en skolelærer osv. Det kan dog også være, at du har adopteret din mors eller fars kærlige stemme, der fortæller dig, at det nok skal gå. Det er dog som regel de moraliserende stemmer, der giver os problemer, siger Henriette Boysen.

Er du sød ved dig selv?

Hun anbefaler, at man prøver at lægge mærke til, om det er en generende stemme, man bruger over for sig selv.
− Hvis du ikke bryder dig om måden, du taler til dig selv på, så arbejd med det. Se på, hvad det egentlig er, stemmen siger, og hvor den kommer fra. Find også ud af, hvorfor du har optaget den som en del af dig selv. Er det sådan, du gerne vil tale til dig selv? Er det opbyggende? Hvis det er belastende for dig at gå og skælde dig selv ud, og du har svært ved selv at ændre det, så opsøg en psykolog eller en psykoterapeut, der kan hjælpe dig med at komme videre.

− Hvis det ikke er belastende for dig at snakke højt med dig selv, men derimod støttende og udviklende, så
vil jeg gerne opfordre dig til at blive ved med at snakke med dig selv, når du har behov for det. Har du det godt med det, er der nemlig ingen grund til at være flov over det, opfordrer Henriette Boysen. ?

Artiklen er tidligere trykt i Q i 2014. Indeholder affiliatelinks.