Selvudvikling
4. september 2013

Slip af med det usynlige rod!

De fleste mennesker har rod. Også selv om det ikke umiddelbart kan ses, for rod handler ikke kun om ting, der er smidt over hele huset. Der er også alt det andet. Oprydningskonsulent Kamille Sommer hjælper dig ud af det usynlige rod.
Af: Lonnie Kjer, Kamille Sommer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/september/rodprim.jpg

Foto: All Over

Det er ikke bare det, der ligger og flyder. Det er også det rod, der er opmagasineret eller ligger i kælderen eller inde bagest i skabet. Rod er noget af det nemmeste i verden at skabe, og bor man et sted med masser af opbevaringsplads, er det fristende f.eks. at stille alting på loftet, hvis man ikke lige ved, hvad man skal gøre ved det.

Det usynlige rod kan sammenlignes lidt med at være tyndfed (et tilsyneladende slankt menneske med en al for høj procentandel af kropsfedt i forhold til, hvad der er anbefalet).
For rod, der er gemt af vejen, er lidt det samme som det skjulte fedt. Du ved godt, det er der, men du kan sagtens skjule det for omverdenen - ingen af delene er særlig sundt for dig i længden.

Ryd op!
Jeg hører tit sætningen "nu skal jeg også have taget mig sammen til at få ryddet op i …". Al den tid der bruges på at tale om alt det, der skal gøres, kunne i stedet bruges på at sortere og organisere dine ting.
10 minutter her og der kan blive til rigtig meget oprydning i løbet af kort tid. Når først man er kommet i gang, er det slet ikke så slemt.

Det kan være en temmelig stor befrielse at få sit hjem i form. Det samme gælder for kroppen, når man beslutter sig for at gøre noget ved det usynlige fedt. Der er kun dig til at gøre det, så jo hurtigere du kommer i gang, jo hurtigere er det overstået.

Kamille Sommer ...
Er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent, og arbejder professionelt med oprydning som sin niche. Hun skriver hver onsdag hér på Oestrogen.dk

Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk


Ryd op og smid ud!
Har du ting stående du aldrig bruger?
Sælg det, giv det væk, smid det ud, alt efter hvilken tilstand det er i.
Der er ingen grund til at gemme ting, du ikke bruger. Du går jo heller ikke ind i en butik, og køber noget du ikke skal bruge. Hvorfor så gemme noget du ikke bruger?

Gem det vigtige - gi' resten væk!
Kig på dit rod. Ville du købe de ting i dag, hvis du så dem i en butik?
Gem det, der passer til den person, du er i dag.

Mange af vores ting er fra forskellige modesæsoner og kan være fra forskellige årtier, og hvis ikke du kan få dem til at passe ind i din nuværende stil, er det bedre at sende de ubrugte ting videre til nogen, der kan bruge dem.

Besøg Shoppen her!

Læs mere om:

Læs også