Selvudvikling

Skal vores ældre spises af med containermad?

af Renée Toft Simonsen 27. februar 2013
Hvad er det lige, vi tilbyder vores ældre mennesker? Sorte, vakuumpakkede plastikbakker, med noget der MÅSKE var sammenkogt ret med kartoffelmos!

Indimellem falder man over et indlæg i en avis, som berører én på en måde, så man ikke kan ryste det af sig igen. Det skete for mig for nylig, da jeg læste et indlæg fra en folkeskolelærer om hendes besøg hos nogle venner på et plejehjem i Sorø. Hun var med til en middag, og da den var ovre, havde hun det desværre sådan, at hun skammede sig. For hvad er det lige, vi tilbyder vores ældre mennesker? Dem, der bl.a. har været med til at betale for al den velfærd, vi alle sammen går og nyder godt af. Hendes beskrivelse af den mad, de ældre fik serveret, var malende. Bordet var pænt dækket, MEN - så kom maden: Sorte, vakuumpakkede plastikbakker, som skulle åbnes med samme teknik som den, man bruger ved kødtilbuddene fra supermarkedet. Indholdet var MÅSKE sammenkogt ret med kartoffelmos. Det var containermad. Kogt og blandet til ukendelighed. Farve, form og øvrige kendetegn på, hvad det var de spiste, var lig nul. Jeg går ikke vildt op i mad, men jeg kan godt lide god, sund mad, og der er én ting, der er helt sikker: Når man bliver ældre og kommer på plejehjem, så er og bliver maden bare et af dagens højdepunkter. Som folkeskolelæreren skriver, så skal mad dufte og smage, og så skal den altså gerne være appetitlig at kigge på. Renées klumme i sidste uge: Minder fra et liv som mor >> Mad er en del af vores livskvalitet, og når man bliver ældre, er den en STOR del af livskvaliteten. Følelsen af maden den dag på plejehjemmet var, at den næsten var et spørgsmål om at få ro i svinestalden ... eller ro på plejehjemmet. En substans reduceret til fodermasse med den rette næringsværdi. Forfatteren spurgte i artiklen: "Gad vide, om vi selv engang kan holde den plastikindpakkede, uigenkendelige varme masse ud, vi vil få serveret?". Og så var det, hårene på mine arme rejste sig op - HJÆLP, kan det blive mig en dag? Jeg nægter. Næ, når jeg engang bliver gammel, så vil jeg bo i oldekolle med højt til loftet. Med personale, der har tid, og hvor vi ældre bliver inddraget i hverdagen i haven og i køkkenet. Hvor vi laver mad sammen og hygger. Hvor vi ryger store fede cerutter og drikker vin til maden, får en lille eftermiddagsskid på og slumrer ind på divaneseren med et lunt tæppe over de trætte ben. Hvor vi spiller whist det halve af natten og sover længe, når det passer os - og hvor der ikke mindst er plads til, at vores børn og børnebørn frit kan komme og gå. Hvorfor mon vi ikke har større kærlighed og respekt for vores ældre samfundsborgere end sammenkogt containermad? Kærlig hilsen Renée