https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/kjems-aug09-2-kopi-2_2.jpg
Selvudvikling

Skab din egen oase

10. september 2009
af Camilla Kjems
Selv om pengene er fosset ud af portemonnæen, i takt med at gloser som airflex-isolering og unidrain har fundet vej ind i mit ordforråd, er det det hele værd

"Drømmen om et walk-in-closet ...". Sådan lød titlen på en af mine klummer for knap et halvt år siden. Efter fem måneders opslidende ombygning er målet ved at være nået. For første gang i mit liv er jeg nu den stolte indehaver af et nyt og lækkert badeværelse, indbyggede skabe (walk-in blev det ikke til - tsk tsk, det er da allerede so last year) og noget, der mest af alt føles som bundløs gæld, for hold op, hvor det koster!!!

Men selv om pengene er fosset ud af portemonnæen, i takt med at gloser som airflex-isolering og unidrain har fundet vej ind i mit ordforråd, er det det hele værd. Og ikke kun fordi det nu (på en god dag) ligner et hjem fra en boligreportage, men mest af alt fordi det på alle måder danner de optimale rammer for mit liv.For mig er det altafgørende at have et hjem med plads til alt, fra grin, gråd og vild begejstring til stille dage med tid til eftertænksomhed. Og det KAN lade sig gøre at skabe det, selv om man hverken er millionær eller indehaver af et mindre slot.

I det nye FEMINA får du mere end 30 sider ekstra med masser af inspiration til at forny dit hjem - uden at du af den grund skal frygte at blive ruineret. Se, hvordan du giver et kedeligt garderobeskab en gedigen makeover, mød Mette og Jesper, der fik ny energi i deres liv ved at tilføre deres bolig masser af farver, og få boligstylisternes tip til, hvordan du gør de bedste fund for under 500 kr. Eller klik dig ind under området "bolig" her på sitet og få de bedste tips til fantastiske boligfund, du kan købe over nettet.
God fornøjelse.
Kærlige hilsener
Camilla Kjems

Læs også