https://imgix.femina.dk/media/1580515eaaa44ca399626369c76346ea.jpg
Selvudvikling

Selvstændig: Lær at bruge dit netværk

9. december 2010
af Jette Lüthcke
Foto: iStockphoto
Du både skal have styr på de juridiske spidsfindigheder og også huske på værdien af et godt netværk

Faktaboks:

"Start din egen virksomhed" er et lille overskueligt hæfte om alle de ting, du skal huske, før du starter din egen virksomhed. Læs, hvordan du vælger den rigtige selskabsform, om regnskab, bogføring, skat og inkasso m.m. Hæftet er udgivet af forlaget Libris og koster 149 kr.

Erfaringerne viser, at du som iværksætter som regel får dine første kunder gennem dit netværk. Så selv om du også bør markedsføre dig professionelt, skal du aldrig undervurdere netværkets betydning. Og det gælder både de virtuelle og de personlige netværk.

Husk at give tilbage
Netværk kan bruges på flere måder. At bede om tip til en relevant kontaktperson eller at bede om at blive introduceret for en person i dit netværks netværk er en effektiv form for markedsføring og helt o.k. at spørge om. Men husk altid at give noget tilbage til dit netværk og hjælpe andre, hvor du kan. Et netværk går nemlig begge veje.

Gode erhvervsnetværk for iværksættere
? ErhvervsKvinder, erhvervskvinder.dk
? Kvindelige Virksomhedsejere, kv.dk
? Women in Business, wib.dk
? LinkedIn, linkedin.com
? Facebook, facebook.com
Vær aldrig privat på din professionelle profil

Formen på dit selskab
Når du nedsætter dig som selvstændig, skal du også beslutte, i hvilken form du vil drive din virksomhed. Hans Peter Wolsing, der er iværksætterkoordinator i Væksthus Nordjylland, fortæller, at de fleste iværksættere starter med en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S), og derefter måske ændrer det til et anparts- eller aktieselskab, når virksomheden er begyndt at vokse og få overskud.

Love og regler
For mange vil det være relevant at kigge på handelslovgivningen, herunder både købe og aftalelovgivningen, ligesom markedsføringsloven også indeholder stof, der kan være godt at kende for en selvstændig. For du kan ofte og helt uforvarende komme i problemer. Da ingen, heller ikke dit erhvervscenter eller væksthus, har løsningen på alt, anbefaler Hans Peter Wolsing, at du finder en advokat eller andre i dit netværk, der kan rådgive specifikt om de emner, der vedrører din virksomhed.

Læs også