Selvudvikling
6. juni 2013

Screening for brystkræft redder liv

Det er blevet nemmere at overleve brystkræft. Kvinder, der bliver screenet, har 43 procent lavere risiko for at dø af sygdommen. Dét slår ny undersøgelse fast, og Kræftens Bekæmpelse anbefaler også screening.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/screeningprim.jpg

Foto: All Over

Ny undersøgelse af det norske screeningsprogram, der gav alle norske kvinder mulighed for at blive testet for brystkræft, bekræfter det: Screening betaler sig. Godt femten år efter forsøgets begyndelse viser resultaterne, at risikoen for at dø af brystkræft er blevet betydeligt mindre, efter screening blev et tilbud, fordi canceren opdages på et langt tidligere tidspunkt end ellers, skriver Kræftens Bekæmpelse.

VIDSTE DU ...

... at 4.700 nye tilfælde af brystkræft årligt, gør sygdommen til den hyppigste kræftform blandt danske kvinder?

... at brystkræft oftest rammer kvinder over tres år, men ses med stigende hyppighed fra 25-30-års alderen?

... at alle danske kvinder mellem 50 og 69 år får tilbudt en mammografiscreening?

Screening - ja tak
700.000 kvinder i alderen 50-69 år blev i perioden 1996-2009 inviteret til screening, og langt de fleste takkede ja. De er siden blevet sammenlignet med den gruppe kvinde, der ikke ønskede at deltage, og undersøgelsen forholder sig til både diagnoser, alder og dén sundere livsstil, man må forventes at have, når man deltager i screening.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler screening
I den norske undersøgelse er kvinderne i gennemsnit blevet fulgt 5-6 år efter en diagnose, selv om man mener, at kvinderne faktisk skal følges i mindst ti år for at kende den præcise effekt af en screening. Derfor kender man måske ikke den fulde effekt af screeningen endnu.

Men Kræftens Bekæmpelse anbefaler screening, selvom der også har været mange diskussioner af fordele og ulemper ved screening.
"Denne undersøgelse bekræfter, at screening nedsætter dødeligheden af brystkræft væsentligt og klart opvejer den lille risiko for overbehandling, som der desværre også kan være forbundet med screening, siger Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Læs også