https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/november/pernillemelsted-prim.jpg
Selvudvikling

Sætter du også smileyer, når du er vred?

28. januar 2014
af Forfatter, foredragsholder og shadow coach Pernille Melsted
Foto: Robin Skjoldborg
Har du også prøvet at skrive en sur mail eller sms – for så lige at slutte af med en lille smiley? Sådan bare for at opbløde stemingen lidt? Hvis du gør – hvorfor? Hvad er det, folk ikke må tro om dig, spørger skyggecoach Pernille Melsted.

Du kender det sikkert.

En lille spydig kommentar på Facebook eller i en SMS (uuh, det føles så godt at få det sagt) og så - for lige at afbøde slaget - tilføjer du en smiley.

Et lille passive-aggressive gult hoved

En lille "haha, jeg mente det da ikke så slemt. Eller jo, det gjorde jeg, men jeg vil ikke være ved det"

En lille "jeg er for selvudviklet til at føle andet end glæde og næstekærlighed, så en smiley kan nok skjule min vrede"

OM PERNILLE MELSTED

Pernille Melsted er forfatter og coach og foredragsholder med speciale i skyggearbejde. Hun er uddannet af, har undervist hos og haft et tæt, personligt samarbejde med Debbie Ford i mange år.

Pernille skriver i øjeblikket på en bog om skyggearbejde, som udkommer i starten af det nye år og afholder Debbie Fords anerkendte workshop The Shadow Process på dansk i København den 17.-19. Januar, 2014.

Få Pernilles 16 siders gratis guide til skyggearbejde på www.pernillemelsted.com.

Galden bobler og tænderne bides sammen
Når smileyer - eller det syrlige "men god dag til dig <udråbstegn> <udråbstegn> <hjerte> <hjerte>" - bruges i en ophedet debat, hvor man kan mærke galden boble og høre tænder, der bides hårdt sammen, kalder jeg det "spiritual repressed anger disguised as kindness" eller 'spirituel undertrykt vrede forklædt som venlighed'.

Og det er altid en skyggehandling. Smileyen - eller det fromme ønske om lys og kærlighed til din 'modstander' - når du i virkeligheden fantaserer om død og ødelæggelse eller blot afleverer en stikpille, afslører din skygge.

For hvad er det, man ikke må tro du er, hvis man fjernede din smiley?

Vred? Bitter? Grov? Hævngerrig? Spydig? Indebrændt? Skuffet? Såret? uudviklet?

Dagens skygge-eksperiment

Prøv - bare i dag - at indføre totalt smiley-stop og se hvad det gør ved dig.

Det er kun en dag. You can do it.

Jeg holdt for nylig en hel uges smiley-detox og det bragte alverdens følelser op i mig. Angsten for at blive misforstået. Frygten for at virke vred, når det rent faktisk var en humoristisk kommentar. Jeg følte mig handicappet, som om nogen havde stjålet et bogstav ud af alfabetet og havde bedt mig gøre mig forståelig alligevel. Det var virkelig en udfordring.

Men det er en GOD øvelse, hvis du vil mærke hvad dine smileyer dækker over. Nogle er uskyldige og kærlige. Andre er ... ikke.

Prøv at udrydde dem, der ikke er uskyldige og kærlige - og øv dig i at udtrykke dig ærligt i stedet for.

Passive-aggressiveness skaber utryghed.

Stå i stedet ved din vrede, utilfredshed, forargelse, sårethed eller hvad det nu end er, du har gemt bag et lille gult ansigt - for at ingen skal kunne sige at du er _________ (<--- skygge)

Læs også