https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/november/fotos-prim.jpg
Selvudvikling

Ryd op i dine fotos

6. november 2013
af Oprydningskonsulent Kamille Sommer
foto: All Over
Det er så nemt at tage billeder hvor vi end går og står, så vi ender tit med masser af mere eller mindre ligegyldige billeder, som vi alligevel ikke gider betale for at få fremkaldt. Hvornår har du sidst ryddet op i dine?

Hvornår har du sidst gennemgået dine fotos?

OM KAMILLE SOMMER

Kamille Sommer er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent.

Kamille arbejder professionelt med oprydning, og hjælper danskerne med at få styr på deres hjem..

Hun skriver hver onsdag hér på Oestrogen.dk

Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk

Følg hende på
Facebook:www.facebook.com/oprydningskonsulenten

Både dem på fotopapir og de digitale du har liggende på din computer, mobil, tablet etc.?
Da det i dag er så nemt at tage billeder hvor vi end går og står, så ender vi tit med masser af mere eller mindre ligegyldige billeder, som vi alligevel ikke gider betale for at få fremkaldt.

Når vi går til en professionel fotograf, køber vi kun et udsnit af billederne - de allerbedste. Det er en god idé at tage det princip med, når du rydder op i dine billeder. På den måde får du gemt nogle skønne billeder, du nyder at kigge på og måske endda har lyst til at få indrammet og hængt på dine vægge.

Vil du fremkalde billedet?
En god måde at få sorteret og luget ud i billederne på, er at overveje om du synes billedet er så værdifuldt for dig, at du kan finde på at fremkalde det. Og tjek lige om du har samme motiv i 10 forskellige, men meget sammenlignelige positurer. Kasser nogle af dem. Du har ikke brug for så mange billeder af samme version. Gem de bedste og kassér resten.

Hvis et billede er ligegyldigt for dig, så smid det ud. Selv om et enkelt billede ikke fylder meget i skuffen eller på harddisken, så vil mange billeder ende med at fylde meget. Igennem et helt liv kan man nå at samle kassevis af billeder, og optage rigtig meget hukommelsesplads på computeren, så det er værd at tage med i overvejelserne, om alle billederne er værd at gemme.

Skriv altid dato og navne på billederne
Det er vigtigt både for dig selv, men også for dine efterkommere, at kunne se datoen og navnene på dem, der er på billederne. Det er svært at gætte, at det var julen 1974 med moster Anna og onkel Knud, hvis man kun har hørt om dem, men ikke aner hvordan de ser ud, og årstallet kan man kun gisne om ud fra tøj- og møbelstil.

Gem de vigtigste billeder
Gem de billeder der betyder noget for dig. Vi kan ikke gemme alt i vores liv, heller ikke fotograferede momenter.
Minder er dejlige at have, så de fortjener også at blive behandlet ordenligt. Fremkald de billeder du holder allermest af, sæt dem i album, eller lav din egen fotobog på nettet.

På computeren kan du lave mapper, hvor du opbevarer dine billeder. Husk at du kan døbe billederne f.eks. "Hanne, 10. okt. 2013", så ved du hvem det er og datoen. Kan du ikke huske datoen, billedet er taget, vil du på digitale fotos kunne finde datoen under billedets egenskaber, som du finder ved at højreklikke på billedet.

God fornøjelse med oprydningen.

Kh,
Kamille

Læs også