Selvudvikling
28. november 2008

Rig med vilje

En ny bog giver opskriften på, hvordan man bliver millionøse – på en feminin måde. Det sker efter forfatternes mening via indre forvandling. Vejen til millionerne inkluderer mere frihed og en større udnyttelse af egne ressourcer. Kirsten Stendevad og Christine Eilvig viser vejen til kvinder, der ønsker flere penge og mere tid.
Af: Lisbeth Kristine Cedray
https://imgix.femina.dk/media/a8cdca747cd74367bf6f8de01e848c8d.jpg

Foto Marianne Leth

Drømmer du om at bruge dine evner fuldt ud, tjene kassen og få mere tid og overskud?
- Jamen, så velkommen i millionøseklubben, lyder det fra forfatterne til bogen »Millionøsemetoden«, Kirsten Stendevad og Christine Eilvig. Ifølge bogens forside kan den lære dig, hvordan du spinder guld på din passion. Og midt i en global nedsmeltning af økonomien falder sådan en lærdom vel på et tørt sted.
- Vi har en mission. Vi vil gøre alle kvinder til millionøser, og vi har selv knækket koden ved at studere millionærer og milliardærer samt ved at uddanne os i vanebrydning og transformation, siger Kirsten Stendevad, der ligesom sin forfatterkollega er foredragsholder og kursusleder. De har begge hver deres virksomhed og ja, de er begge millionøser.

De to millionøser

Kirsten Stendevad er 41 år og bor på Frederiksberg med sin mand og sine to sønner på tre og seks år. Læs om hende på www.pureevolution.net

Christine Eilvig er 33 år og bor i Espergærde med sin mand, en datter på fire og en søn på seks. Læs mere om hende på www.christineeilvig.dk

10 gode råd til kommende millionøser

1. Start med at blive klar over hvilke overbevisninger, du har om penge. De bestemmer nemlig din såkaldte »pengetermostat«.

2. Læg mærke til dine følelser omkring penge. Hvis du altid er bange for, at der ikke er nok, ja så er det sandsynligvis det, du vil opleve igen og igen, at der ikke er. Vær i stedet proaktiv: Du bliver lige så rig, som du føler dig.

3. Arbejd effektivt, så du kan holde effektivt fri.

4. Nyd dine penge, uanset hvor mange du har og husk, at livet er for kort til økonomiske bekymringer.

5. Tag ansvar for din egen rigdom og skab selv plus på din bankbog.

6. Start med at gøre dig klart, hvad du ønsker dig, og vær åben for inspiration til, hvordan du kan indfri disse ønsker.

7. Brug ikke tiden på arbejdsopgaver, du dybest set ikke er god til. Betal dig fra det.

8. Find nogle rige mennesker i din omgangskreds og spørg dem om, hvordan de gjorde for at hæve sig fra gennemsnitsniveauet.

9. Glæd dig over andres rigdom og vis det. Husk at de rige kan bruges som rollemodeller.

10. Afskaf middelmådigheden i dit liv - både over for dig selv og over for andre.

Læs også