Renée: Vi skal ikke stræbe efter den kinesiske skole

Min mand kommer hjem fra en rejse til Kina og har som altid historier med hjem. Denne gang en ekstra interessant én. For nogle år siden blev det vældig moderne at sammenligne vores børn med kinesernes, blandt andet via Pisa-undersøgelser. Vi fik at vide, at de kinesiske børn klarede sig langt bedre end de danske. Grunden hertil var blandt andet, at kineserne var meget mere ambitiøse på deres børns vegne og langt hårdere i deres opdragelsesmetoder, end vi er. Derovre gik man ikke af vejen for at tvinge børn til alt muligt, de ikke havde lyst til, fordi det jo var til børnenes eget bedste. Der var ingen tvivl: Den blødsødenhed, vi udviste i opdragelsen her i Danmark, gjorde, at vi i fremtiden ikke ville kunne klare os i den globale konkurrence, og dermed gjorde vi i realiteten vores børn en bjørnetjeneste. Vi lå langt bagefter verdens mest ihærdige land, og det helt store skræmmebillede var, at snart ville vi være kinesernes undersåtter. Med mindre vi gjorde noget ved det! LÆS OGSÅ: Ond eller omsorgsfuld? En tigermors kærlighed Så parolen var ”på med Pisa’en”, og de unger, der ikke makkede ret, de skulle have nogen med krabasken (jeps, det var der seriøse professorer og politikere, der sagde, at børn ikke tog skade af). Men det, min mand fortalte, satte tingene en smule mere i perspektiv. Med rundt havde han en guide, der kender systemet godt. Den unge mand berettede om et kinesisk skolesystem, hvor særligt udvalgte elever bestemmer over og tugter de andre elever. Et system, hvor du kan blive en af dem, der tugter, ved at klare dig godt akademisk. Den, der klarer sig bedst, får et rødt tørklæde på. Resten bærer grønne tørklæder. Den med det røde er duks og har lov til at slå de andre elever, når de begår fejl. Den unge guide fortalte også, at den kinesiske klasse, der nogle år tilbage blev brugt som et eksempel på, hvor meget bedre kineserne var, var en eliteklasse i Beijing, mens den danske klasse var en ganske almindelig klasse. LÆS OGSÅ: Vi presser de unge piger for hårdt Ydermere er det kinesiske system sådan indrettet, at de karakterer, du får undervejs op gennem systemet, er afgørende for, hvilke skoler du kan komme ind på. Og livet former sig sådan, at har de gået på en af de gode skoler, så får de også et af de gode jobs, hvilket betyder, at både de og deres familie vil klare sig godt. Når kineserne bliver gamle, er de afhængige af deres børns evne til at forsørge dem, hvilket lægger et umenneskeligt pres på børnene. Det sidste bevirker, at selvmordsraten for gymnasieelever stiger eksplosivt i eksamensperioden. Så, tænk lige over det Niels Egelund, inden du bestiller en Pisa mere! Kærlig hilsen Renée