Selvudvikling
30. oktober 2015

Renée: Stop hykleriet om dyrevelfærd!

Der er en åbenlys modsætning i den måde, vi agerer på i forhold til dyrevelfærd. En løve er åbenbart bedre end en ko, mens en giraf er finere end en høne?
Af: af Renée Toft Simonsen
https://imgix.femina.dk/media/article/renee-2.png
Jeg har ingen vanskeligheder ved at forstå, at folk bliver opbragte over, at en tandlæge fra Minnesota har skudt en fredet løve ved navn Cecil i Tanzania, med bue og pil, og ladet den lide i 40 timer, inden han gjorde det forbi med et gevær. Jeg synes også, det er virkelig horribelt, når kineserne tager livet af hunde ved at hive skindet af dem og lade dem dø langsomt, og når man koger dyr levende, fordi ”så smager de bedre”. Kaldt for morder og Satan selv MEN – jeg har virkelig svært ved at forstå logikken i den måde, vi i den vestlige verden reagerer på de her ting på, når vi samtidig går ned i Netto og køber en helt almindelig dansk produceret svinekotelet! Tandlægen fra Minnesota har modtaget dødstrusler på grund af løven, og kendte mennesker over hele verden har reageret offentligt. F.eks. har Sharon Osborne på Twitter kaldt manden for en morder og Satan selv. Giraffen Marius For få år siden havde vi også en sag herhjemme med giraffen Marius. Marius blev ikke pint og plaget, men aflivet, fordi der ikke var plads til ham i nogen zoo verden over. Alligevel blev direktøren for Zoo truet på livet, fik sin indbakke fyldt med hade-mails og trak følelsesladede overskrifter verden over. Vi mennesker kan ikke holde ud at se dyr lide, og bare tanken om løven Cecil, der var 40 timer om at dø, får os til at fare til tasterne og skrive de vildeste ting. "Der er ingen børn, der gør noget bevidst for at være uartige eller gøre deres forældre vrede." Skældud er som at blive slået med stemmen, skriver Renée De har aldrig set en græsmark På samme tid er der tilsyneladende ingen, der løfter et øjenbryn over, at der serveres burgere med kød fra køer, der ikke engang har kunnet stå på deres egne ben. De har stået lænket tæt op ad en masse andre køer hele livet, stopfodret med hormoninficeret foder. De køer har aldrig set en græsmark, så deres stakkels ben aner ikke, hvad det vil sige at bevæge sig, og har ikke en eneste muskel. De lider hele deres sørgelige liv Heller ingen råber op, når man ser billeder af lænkede søer med liggesår og 14 pattegrise hængende i de sørgelige patter, eller høns i bur, der er så stressede og afpillede, at de ligner nogle, der er parate til den lukkede afdeling for høns. De her dyr lider ikke kun i 40 timer som løven Cecil. De lider hele deres sørgelige liv, og hvad gør vi mennesker ved det? Vi går i Netto og vælger lige nøjagtig det kød, der er allerbilligst, og som vi derfor kan være ret sikre på har haft det mest pinefulde og sørgelige liv. Så vidt jeg ved, er der ikke mange på slagterierne, der har fået dødstrusler. Der er en åbenlys modsætning i den måde, vi agerer på i forhold til dyrevelfærd. En løve er åbenbart bedre end en ko, mens en giraf er finere end en høne – eller hvad? Kærlig hilsen Renée

Læs mere om:

Læs også