Renée: Der skal ydes før der nydes

Sidste weekend skulle min knap 15-årige tidligt op både lørdag og søndag, han har nemlig endelig fået arbejde, hvilket har holdt lidt hårdt grundet hans unge alder. I dag skal de åbenbart være 15, før man vil have dem derude – hvilket jeg slet ikke kan forstå?

Selv stod jeg i en bagerforretning, da jeg var 13. Jeg passede faktisk biksen med alt, hvad det indebar. Jeg arbejdede hver eneste dag, fra jeg fik fri fra skole og til kl. 17.30 – om søndagen fra 7.00 til 16.00. Inderst inde er jeg overbevist om, at den tidlige disciplin har fulgt mig hele vejen og været til uvurderlig nytte i det meste af det, jeg har kastet mig over.

Så derfor har jeg længe stukket til min yngste, når han ville have ekstra penge til snold. ”Få dig et arbejde, min skat, så kan du jo købe det, du har brug for.” Ja, jeg indrømmer blankt, jeg går benhårdt ind for børnearbejde. Og her taler jeg selvfølgelig ikke 16 timer i en farlig mine i et tredje-verdensland på bekostning af uddannelse og barndom, men derimod weekendjob eller nogle dage efter skoletid, så de unge mennesker kan få lært, hvad det vil sige at tjene deres egne penge.

Jeg kan ret tydeligt huske, da min næstældste fik arbejde i en bagerbutik som 15-årig. Hun havde, siden hun var 13, hentet to dejlige unger to-tre gange om ugen efter skole. Men da hun startede hos bageren, gik det virkelig op for hende, hvad det vil sige at passe ind i et vagtskema, at andre mennesker var afhængige af hende, og at det dér med at melde sig syg betød, at man skulle være rigtig for alvor syg. Samtidig begyndte hun at gøre hvert eneste tøjkøb op i, hvor mange timer hun skulle stå i butikken, hvilket jeg syntes var en fin øvelse i disponering af midler. Jeg gned mig faktisk i mine små hænder, for det er sådan set nøjagtig sådan, verden hænger sammen: Hvordan vil jeg gerne have det i mit liv, og hvad skal jeg så gøre for at få det?

Jeg tænker om mine arbejdende børn, at der er så meget læring i at skulle passe et arbejde, at hvis de lykkes, så viser det en eller anden form for livsduelighed, der tilfredsstiller min fornemmelse af opgaveløsningen omkring min rolle som mor. For det viser, at de kan klemme balderne sammen, at de forstår at tage ansvar, at de kan tage sig sammen til at gøre det, de skal, selv om det måske ikke lige er superspændende og underholdende. For mig viser det, at de har forstået, at skal der nydes, skal der også ydes – hvilket vitterlig er en kvalitet, de får brug for lige om lidt, når jeg ikke er der til at passe på dem mere! Kærlig hilsen
Renée