Rasmus Nøhr: Toppen af poppen!

Indrømmet: Jeg har et svagt punkt for Rasmus Nøhr. Har længe ment, at han hører til en af vores absolut bedste sangere og ditto sangskrivere. På den dér ærligheds-måde, hvor man er helt med på, hvad manden tænker og føler - og føler det selv.

Han fik mig ikke med sit første album. Men han er kommet snigende og er blevet en af mine musikalske yndlingsretter. Jeg kan godt li' alvor og melankoli og vidste måske ikke fra begyndelsen, at dét rummer Nøhr i dén grad. Var måske bange for, han var liiige festlig nok. Ind til jeg hørte samtlige albums igennem. Og lyttede.

Rasmus Nøhr - voksen drengerøv
Han kan noget med ord og toner og sin egen særlige og udygtige vokal, som han - hvis han gad - kunne frasere samtlige teknisk dygtige sangere af banen med. Men hvorfor skulle han dét. Det virker, når han bare åbner munden. Hver tone falder med den største naturlighed og uden antydnignen af et forsøg på at lyde som nogen som helst anden eller følge en særlig tendens.

Han albums har udmærket sig ved at stritte lidt i mange retninger. Han har aldrig gidet at sætte sig selv i nogen bås. Det har - måske - forvirret nogen. Det har gjort en del af os glade. Rasmus Nøhr er langt fra bare en glad drengerøv, der skriver folkelige syng-med-sange. Han er en voksen poet med noget på hjerte.

RASMUS NØHR LIVE

07.11 Tobaksgaarden, Assens
08.11 Café Gran, Horsens
09.11 Café Gran, Horsens
13.11 Nordsøen Multisal, Hirtshals
14.11 Det Musiske Hus, Frederikshavn
15.11 Saga, Vejle
16.11 Bonde´s Spisegård, Løsning
20.11 Dexter, Odense
21.11 Dexter, Odense
22.11 Musikteateret, Helsingør
23.11 Bygningen, Køge
29.11 Vershuset, Næstved
30.11 Café Ludvig ,Sorø
04.12 Koncertsalen, København
06.12 Templet, Lyngby

Retursekunder, ja tak!
På Retursekund er det næsten slut med at være legebarnet. Dét gør ikke noget, når man gør det så overlegent som Rasmus Nøhr gør. Det er faktisk klædeligt med den røde tråd, med gennemtænkte arrangementer og knapt så mange hovsa-løsninger. Dem kunne jeg også godt li', men på Retursekund er han altså blevet … ja, undskyld, men voksen.

Titelnummeret fortjener et langt liv. Og det fortjener at blive voldspillet i din radio. Dét kræver nok, at du smutter væk fra p3, der aldrig rigtig har fundet herren 'rigtig' nok. Men hellere undvære p3 end undvære Nøhr.

Mere melankoli
Retursekund er et album, der kravler langsomt ind under huden på dig. Der er ikke superlykkelige smash-hits som Sommer i Europa eller Det Glade Pizzabud. Men der er så meget andet. Med undtagelse af et par af sangene, er han i det lidt melankolske hjørne. Hurra for dét.

Retursekund - en god pakke!
Han synger dig hjertet fuld og ondt i maven på den hit-agtige 'Ikke et ord om månen' … "Jeg ku' godt ha' prøvet lidt mere, blevet i det og set hva' der sker, når der ikke er mere at sige. Ringet hver dag og hørt på din stemme, langsomt gi' op og godt ku' fornemme, at der er ikke mere at sige … Men der er intet mindre end ikke mere ...!

Køkkenfest med bund i
Det samme gør han på de fleste af albummets andre sange. Der er stadigvæk lidt (køkken)fest og lidt tempo. Nøhr er både lummer, kælen, ulykkelig og eftertænksom. Og det hele klæder ham. Især alvoren. Der er bund og sammenhæng i værket, og det er netop dét, der adskiller det lidt fra tidligere albums. Den samlede lyd i én stor pakke. Gennemført. Band-agtig. Og heldigvis - stadigvæk med en vokal, der kan høres og mærkes.

Rasmus Mayer ...
Retursekund er Nøhrs svendestykke. Han har styr på håndværket. Han vil stadigvæk ikke puttes i kasser, og du bestemmer selv, hvad du vil kalde hans musik, og hvad du synes, det minder om. Selv om jeg ikke kan lade være med at få John Mayor'ske tics på den gode måde, når jeg lytter til Retursekund, lyder Retursekund allermest som en anden dygtig sangskriver og formidler. Ham dér Rasmus Nøhr.