Selvudvikling

Rasmus Nøhr: Jeg er ikke bange for ensomheden

af Lonnie Kjer 1. november 2013
Foto: PR
Det glade pizzabud. Sommer I Europa. Rasmus Nøhr er den glade mand. Og en hel del mere. ”Kan vi ikke bare snakke om det,” sagde han selv, da Oestrogen.dk mødte Rasmus Nøhr. Og dét gjorde vi så. Mød manden med velourstemmen …

Rasmus Nøhr er god til det. At snakke. Og lige så sød, som man på forhånd havde dømt ham til at være. I et lille lokale i København sidder musikeren, poeten, trubaduren og den glade mand, Rasmus Nøhr, med sit allerførste eksemplar af det spritnye album - Retursekund - i hånden. Formiddagstræt og med et hav af interviews foran sig. Som det er, når en af landets veletablerede kunstnere disker op med nyt.

Vi er gode nok …Og "kan vi ikke bare snakke om det" dukker op flere gange i interviewet. Ikke som noget med at nøjes. Tværtimod. Men Rasmus Nøhr er en venlig mand, der gerne vil tale om tingene, opføre sig ordentligt - og fejre det gode. For "universet er ret godt lavet," siger han. Naivt? Næ. Poetisk? Ja. Og godt nok.

"Hvor god skal man egentlig være? Hvor dygtig skal man være? Hvis man er sød ved folk, elsker sine venner og gør sig umage, så går det nok, det hele. Vi er gode og nok, og det må vi sgu godt fejre," siger Rasmus Nøhr til Oestrogen.dk

Angsten for ensomhedenDét gør Rasmus Nøhr så. Både fejrer og gør sig umage. Af og til i dyb ensomhed, når han skriver sange eller flygter lidt for at gi' tiden lov til at stå stille. På en rejse, fx. Som da Rasmus Nøhr smuttede til Thailand og lavede ingenting.

"Jeg var blevet en romabsorberende melbolle, så jeg kastede mig over at dyrke noget motion" siger Rasmus Nøhr selv.

"Og jeg oplevede, at det var ok ikke at lave noget. Jeg oplevede også et sug af ensomhed på en 'nu ser jeg frygten i øjnene'-agtig måde. For når jeg bliver bange, handler det om angsten for blive alene og ensom. Sådan har jeg det bare ikke længere. Jeg kan ret godt li' mit eget, gode selskab."

Når sangene opstår …Det er også dér, sangene skrives.

"Eller også sidder jeg og spiller klaver derhjemme i mørket eller bestiller en rejse, dykker ned i noget helt andet, møder nye mennesker … der sker ingenting … og så en dag dukker sangene op."

De ligger lige der i hænderne på ham. Ti popsange, der lyder af Rasmus Nøhr. Til hans trofaste publikum, der er 'mellem tyve og halvfjerds'.

"Sangene er skrevet i et felt, hvor min kæreste og jeg kæmpede for at beholde hinanden, men blev revet fra hinanden. Hvor geografi og forskellige drømme endte med at skille os ad. Det er et godt at skrive fra… dér, hvor man kæmper."

Retursekund …Og der, hvor dét med at snakke om det ikke rigtigt virker længere. Når der, som Rasmus Nøhr synger i sangen 'Ikke et ord om månen' "ikke er mere at sige … intet mindre end ikke mere …"

Dét kommer der retursekunder ud af. Eller i hvert fald et enkelt. Dét øjeblik, i sidste sekund, hvor livet - vistnok - passerer revy. Rasmus Nøhr kalder det altså for et retursekund. Det nye albums titel. Og ét øjeblik, man gerne vil genopleve.

"Som dét sekund, hvor jeg mødte min kæreste første gang. Den dag vil jeg da gerne ha' igen. Havde jeg vidst, vi ville forelske os og skulle være sammen, havde jeg da været meget sødere og passet bedre på det," griner han og bliver alvorlig igen.

Rasmus Nøhr … nu som voksen!Og sådan er det meget med Rasmus Nøhr. Både i sangene, og når man sidder dér foran ham."Alle mennesker burde høre et Rasmus Nøhr-album på et tidspunkt i deres liv," smågriner han selv.

Og det kan der være noget om. Og selv når tingene er sjove og lette, er de alvorlige inde bag det store smil, de velkendte krøller og alle ordene.

"Jeg er blevet bedre til at komme tættere på alt dét, jeg har inde i hovedet. Det er vel noget med at blive ældre og finde et bare lidt større overblik og lidt mere ro. Man ved lidt bedre, hvordan man skal gøre tingene. På den måde er det spændende at blive ældre."

Og holde af sit eget selskab... 

Albummet "RETURSEKUND" udsendes d. 6. november

Følg med på Oestrogen.dk og læs anmeldelsen af albummet ...