Psykologen: Anoreksien får ubehagelige følelser til at forsvinde
31. januar 2019Får man anoreksi, fordi man gerne vil være tynd?
– Nej, ikke udelukkende. Ofte, men ikke altid opstår den i forbindelse med noget i éns liv, der forandrer sig. Sygdommen kan også trigges af et vægttab, hvis man for eksempel går på slankekur, og der sker noget i hjernen, som gør, at vægttabet ikke kan stoppe. Fælles for de fleste anorektikere er, at de har et ønske om at kontrollere noget i deres liv. Det at tage kontrol over maden får den funktion at få ubehagelige følelser til at forsvinde. At sulte sig selv er en kraftfuld måde at sørge for, man ikke kan koncentrere sig om noget som helst andet på. Når man er ekstremt sulten, som man er, når man har anoreksi, regulerer det hele éns tænkning, for undertrykker vi sult, går det ud over alle andre behov, og der er ikke plads til at bekymre sig om andet i tilværelsen. Verden bliver meget lille og enkel, fordi den drejer sig om kalorier og om at organisere hele éns hverdag omkring måltiderne. Det betyder, at meget andet, der også hører til livet, bliver ligegyldigt, siger Birgit Alsinger.
Hvorfor er det så svært at blive rask?
– Mange føler, de har fundet løsningen på deres problemer. Dels booster det selvtilliden at tabe sig. Dels er der svære følelser, man ikke kan mærke, og det er svært at tro på, der er noget, der kan hjælpe lige så godt. Faktisk er det en misbrugsadfærd: Det dulmer følelserne at tage stoffer eller drikke for meget, når man har problemer, men det løser ikke noget. Tværtimod giver det et nyt problem. Desuden bliver kropsbilledet forvrænget, når man er langt nede i vægt. Man kan ikke se, hvor syg eller tynd man er.
Hvordan hjælper man som forælder bedst en med anoreksi uden selv at miste forstanden?
– Hvis man har et barn med anoreksi, er det ofte forældrene, man arbejder igennem, og det er et usædvanligt hårdt stykke arbejde. Der er skrig og skrål, søskende hænger, ægteskaber går i stykker, og mødre og fædre går psykisk ned. Derfor skal de sørge for selv at få hjælp, enten gennem netværksgrupper eller hos psykolog. Man skal prøve at få hverdagen til at fungere så normalt som muligt, selv om det nærmest er en umulig opgave og kræver, at man samler kræfterne omkring den unge. Forældre skal være enige om, hvad de gør, og de skal støtte hinanden. Ellers vil anoreksien forsøge at splitte dem ad, fordi al usikkerhed giver den et spillerum.
Hvad skal man være opmærksom på, hvis man er bekymret for, om éns barn er ved at udvikle en spiseforstyrrelse?
– Blandt andet om barnet pludselig bliver meget kræsent og vælger ting fra, det før godt kunne lide. Hvad er baggrunden for fravalget? Handler det om dyrevelfærd eller om en angst for bestemte fødevarer? Som forælder skal man ikke gå og være bange for det, men det er en sygdom, der ofte optræder i pubertetsårene, som er en sårbare periode for den unge. Der sker meget med kroppen, især for piger. Hvis de forandringer kombineres med dårlig trivsel, kan det trigge en spiseforstyrrelse.
– Noget andet, der er enormt vigtigt, er, hvordan den voksnes kropsbillede er: Hvordan taler du som forælder om din egen krop? Hvordan ser du din egen krop, og hvordan er dine egne spisevaner? Hvis du er meget selvkritisk og ofte går på slankekur, har det stor indflydelse på, hvilken atmosfære barnet vokser op i. Intet kan få et barn til at føle sig så forkert, som når der bliver kigget skævt til barnets spisevaner. Det kan udløse en skamfølelse og en følelse af at være forkert, siger hun.
LÆS OGSÅ: Mathilde Falch kom ud af anoreksi og misbrug: "Jeg var ved at dø"
Birgit Alsinger, autoriseret psykolog med 25 års erfaring og speciale i spiseforstyrrelser, depression og angst. Var desuden daglig leder af Dagshospitalet ved Center for Spiseforstyrrelser fra 2007-2016. www.birgitalsinger.dk
