Selvudvikling
24. november 2016

"Nu kan jeg endelig få lov til at være mig selv - og spise en pizza, hvis jeg har lyst"

Den smukke, danske model Christine Sofie Johansen har netop tegnet stor kontrakt med amerikanske Calvin Klein. Dette skete, da hun lod kroppen finde sit naturlige leje. Vi har talt med den 25-årige model, der endelig kan glæde sig over sine former - hvilket hun ikke altid har gjort.
Af: Christina Forsberg
Danske Christine har tegnet kontrakt med Calvin Klein
Stort tillykke med din kontrakt med Calvin Klein. Kan du fortælle lidt om din vej fra ”straight-size-model” til curvy model? Hvad fik dig til at beslutte dig for at lade de meget strikse sundhedsregler ligge – og hvad har omverdenens reaktion været på denne ændring? ”Jeg blev sendt hjem fra Paris, hvor jeg arbejdede som model for at tabe mig yderligere, og på daværende tidspunkt var jeg altså 12 kg lettere, end jeg er nu. Jeg var frustreret over, at min krop ikke ville som jeg, men det blev simpelthen for surt til sidst. Jeg gik forbi Magasin en dag og så en reklame for Calvin Klein med en model, der var mere fyldig en normalt – hun var nok en størrelse 40-42. Jeg blev sindssygt glad, for det var præcis sådan en facon, jeg ville have, hvis jeg bare spiste normalt og ikke fulgte overdrevne træningsprogrammer. Jeg fandt ud af, hvem modellen var, og hvilket bureau hun var signet med og bad mit bureau om at kontakte dem. 9 måneder senere fik jeg mit arbejdsvisum til USA og flyttede til NYC med min kæreste. Han har støttet mig hele vejen og er helt sikkert en af grundene til, at jeg turde følge min mavefornemmelse.” Ser du dig selv som en kurvet kvinde? Der har jo været en del debat herhjemme, om hvorvidt du overhovedet kan betegnes som kurvet. Hvad er din holdning til denne debat? ”Jeg prøver på ikke at sætte skønhedsidealer i kasser. Men skal jeg sætte label på, ser jeg mig selv som en sund pige med "former" "kurver" etc. For mig er betegnelsen ikke så vigtig, mere budskabet om, at der også er plads til en type som mig. Jeg følte før, at der kun var to idealer: Straightsize og plus size, det vil sige, at enten skulle jeg tabe mig eller også skulle jeg tage på. Nu kan jeg endelig få lov til at være mig selv.” Læs også: Mattel lancerer Ashley Graham-formet Barbie Hvad er du gladest for ved din krop? Og har dette ændret sig, efter at du fik flere former? ”Jeg er glad for min figur i dag – men det var jeg helt sikkert ikke førhen. Jeg følte, at det var forkert at have former og gjorde alt for at blive så slank som muligt. Det er så dejligt endelig at kunne sætte pris på, hvordan jeg er skabt i stedet for at prøve at ændre det.” Hvordan holder du dig så sund og smuk? ”Jeg spiser så vidt muligt økologisk og sørger for at dyrke motion, i det omfang jeg kan, når jeg rejser så meget, som jeg gør. Og så prøver jeg at få så meget søvn som muligt og drikker masser af vand. Jeg tænker selvfølgelig over, hvad jeg spiser, men er på ingen måde fanatisk. Hvis jeg en dag har lyst til en pizza, så spiser jeg en pizza. Hvis man er glad og afslappet omkring sig selv og sin krop, kommer det også til udtryk gennem ens udseende.” Læs også: Kurvede kvinder vil også have lækkert tøj Har du et godt råd til kvinder, der kæmper med kropsskam og aldrig er rigtig tilfredse med sig selv og deres udseende? ”Jo før man lærer at acceptere sit ydre og slutte fred med det, jo bedre. Man skal passe på med at sammenligne sig med andre, for vi er alle forskellige individer og unikke på hver vores måde. Fokuser på noget, du er stolt af i stedet for. Sørg for at rose dig selv, og fremhæv de træk ved dig selv, som du er glad for.” Og til sidst: Hvordan er det så at arbejde for Calvin Klein? ”Første gang jeg arbejdede for Calvin Klein, var i august måned. Det er altid fantastisk at være med på store produktioner og få lov til at arbejde med nogle af branchens største talenter! Det giver helt sikkert et selvtillids-boost.”

Læs også