https://imgix.femina.dk/media/c41b1a55d35949229817e6719716096f.jpg
Selvudvikling

Nej tak til blåøjede sæddonorer

24. maj 2011
af Marie Tromborg, alive.dk
foto: all over press
Den største sædbank i Danmark vil kun have sæd fra brunøjede ikke-etniske danskere

Er du mand og har du blå øjne og er du lavere end 175 cm høj, så er du slet ikke i høj kurs som sæddonor.

Hos Danmarks største sædbank Cryos International er meldingen klar.

- For første gang har nogensinde har vi omkring 600 på venteliste til at donere sæd. Vi har masser af blåøjede på lager. Det vi mangler er brunøjede og nogle fra andre etniske grupper end dansk, siger direktør i Cryos International Ole Schou til Urban.

Kunder fra Nordafrika og Sydeuropa
Årsagen til at der ikke er brug for sæd fra blåøjede mænd er, at en stor del af virksomhedens kunder bor i Nordafrika og Sydeuropa, og de er umiddelbart mere interesserede i at forøge familien med et barn, der ligner familien tilnærmelsesvis og derfor ikke har blå øjne.

- Problemet er, at Cryos International ligger i Nordeuropa, og derfor kan vi primært høste donorer blandt den befolkningsgruppe. Efterspørgslen efter sæd kommer fra hele verden, så de ripper alt, hvad vi har at brunøjede, siger Ole Schou til Urban.

Dansk sæd er populær
Men dansk sæd er rent faktisk blevet en populær vare i mange andre dele af verden også. Det skriver bbc.co.uk.

I 2010 blev 4665 udenlandske kvinder insemineret i Danmark, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. I 2008 var antallet af udenlandske kvinder, der blev insemineret i Danmark 2694.

Ifølge BBC er findes forklaringen på vores populære sæd ikke i generne. I Danmark er det fortsat muligt - som et af de eneste lande i Europa - at donere sæd anonymt, hvilket giver flere donorer.

Der er især mange lesbiske par og enlige kvinder, der finder den danske model attraktiv, skriver BBC.

Læs også: Udenlandske kvinder vil have dansk sæd

Læs også